Der er til morgen opstillet ‘ensrettet’-skilte ved Søerne.
Der er til morgen opstillet ‘ensrettet’-skilte ved Søerne. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nye corona-initiativer: Ensretning rundt om Søerne

Politi og kommune strammer retorikken over for borgere, som flokkes om de samme steder

Der bliver nu ensretning rundt om Søerne, som er et populært udflugtssted i København. Det sker efter, at det solrige forårsvejr har lokket københavnerne uden i rigt mål de sidste par dage.

»Når vi bevæger os uden for vores egen bolig, skal vi holde afstand. Vi skal vise samfundssind,« sagde Frank Jensen på et pressemøde, som han holdt ved Politigården sammen med Københavns politidirektør Anne Tønnes.

Kommunen har efter samråd med politiet indført flere initiativer i byen. Fodgængertrafikken ensrettes på grusstierne nærmest vandet omkring Peblingesøen og de to sortedamssøer. Trafikken vil foregå ’med uret’ rundt om alle de regulerede søer.

Desuden vil der være opstillet skilte i bl.a. Havneparken på Islands Brygge, Dronning Louises Bro og Kongens Have, hvor folk bliver mindet som sundhedsmyndighedernes anvisninger.

For at sikre at anvisningerne bliver fulgt vil medarbejdere fra kommunen være til stede for at vejlede københavnerne.

Politi: Klar til at skride ind

Københavns Politi er klar til at skride ind, hvis reglerne om at samles mere end ti personer bliver overtrådt, sagde politidirektør Anne Tønnes på pressemødet.

»Langt hovedparten af københavnerne og de erhvervsdrivende overholder reglerne. Men vi har et bekymringspunkt nu, hvor solen skinner,« sagde Anne Tønnes med henvisning til, at folk ikke holder afstand og samles for mange på de samme steder.

»Vi kan se, at reglerne ikke bliver efterlevet alle steder. Forstå det nu. Det er ramme alvor. I første omgang vil vi påpege overskridelser af dialogens vej, men vi udsteder påbud og bøder, hvis det er nødvendigt,« sagde Anne Tønnes.

LÆS OGSÅ: Den smukke kirsebærallé er lukket i år

»Vi skal forsøge at holde fast i så meget normalitet som muligt, men det fordrer, at vi overholder de regler, der er, så der ikke skal indskærpes yderligere,« sagde overborgmester Frank Jensen ved pressemødet, hvor han opfordrede københavnerne til at søge væk fra de steder, hvor der traditionelt samles mange mennesker og finde andre steder i byen, hvor der er mulighed for at være udendørs, uden at komme for tæt på andre.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Netto på Lyngbyvej onsdag aften 11. marts.

Ledige skal skaffes job i supermarkeder

Slagter Lars på H.C. Ørsteds Vej 50 har to mærkedage lige rundt om hjørnet.

Tillykke: Slagter Lars har 30 års jubilæum