Øjenoperationer kan hjælpe de fleste

 

Det er billigere og nemmere end tidligere at få lavet en øjenoperation. Teknologien har udviklet sig meget. I løbet af kun få minutter kan man nu få  korrigeret sit syn med NoCut® øjenlaser eller en linseskifte-operation.

Optikerforretningen Vision på Frederiksberg har slået sig sammen med den svenske øjenlæge Dr. Hans Remanius. De tilbyder nu for-undersøgelser og faglig rådgivning i forbindelse med øjenoperationer – til priser langt under de danske.

Hver femte dansker under 50 år går med briller eller kontaktlinser. Er man over 50 år, er der næsten 100 pct. sandsynlighed for, at man allerede har – eller snart får brug for – hjælp til at se godt.

Andre nyheder

Heldigvis findes der gode muligheder, hvis man gerne vil slippe helt fri for at gå med briller eller kontaktlinser. Måske er du den sporty type, der er meget udendørs og ikke ønsker regnvejr på brillerne? Eller rejser du meget? Og befinder du dig pludselig i en situation, hvor det er svært at få fat i briller eller kontaktlinser?

Der er mange forskellige grunde til ønske om permanent synskorrektion.

Faglig vurdering af specialister

Vision på Frederiksberg, som nu hedder Remanius Vision, har siden 1995 været kendt for at give god faglig rådgivning og sælge lækre kvalitetsbriller fra Lindberg, Ørgreen og Tom Ford i optikerforretningen, som ligger lige over for Frederiksberg Rådhus.

Her i 2020 udvides forretningens service med fagligt specialiserede vurderinger af, om en øjenoperation er en god ide for dig og samtidig tilbydes fantastisk gode priser.

Udvidelsen sker på baggrund af et nyt samarbejde med den svenske øjenlæge og specialist i øjenoperationer, Dr. Hans Remanius, der har grundlagt Vårda Ögonklinik med fem øjenklinikker i Sverige. Klinikkerne har tilsammen udført omkring 75.000 øjenoperationer.

Det nye samarbejde betyder, at Vision nu har skiftet navn til Remanius Vision. Udover at der tilbydes flere løsninger til dine synsproblemer tilbyder forretningen samtidig en personlig og professionel service, som kun er mulig i en familieejet virksomhed.

Laser fjerner synsfejl på et øjeblik

Andre nyheder

Øjenlæge Dr. Hans Remanius fortæller, at de fleste brille- og kontaktlinsebrugere mellem
20-40 år, kan have glæde af en NoCut® laseroperation.

“Hvis du er mellem 20 og 40 år er det sandsynligt, at du kan have rigtig god glæde af en laser-behandling, som fjerner synsfejlen helt uden at skære i dit øje. Herefter vil du ikke længere have brug for briller eller kontaktlinser” siger han.

Ny linse giver ungdommens skarpsyn tilbage

Hvis du er over 40 år og er begyndt at opleve udfordringer med at fokusere på mobilen, avisen, dankort-tastaturet og lignende, er løsningen en anden.

“Aldersbetinget langsynethed kan løses ved at skifte din oprindelige linse ud med en kunstig linse, der er hurtigere til at omstille sig mellem forskellige afstande,” fortæller øjelæge Dr. Hans Remanius.

“De linser, vi bruger i dag, kan tilpasses den enkelte, og så tager selve operationen kun ca. 10-15 minutter. Allerede dagen efter operationen vil du opleve en forskel,” fortæller Dr. Remanius.

Halv pris på operation i Malmø

Det nye samarbejde betyder, at du kan spare op mod 50 % af udgiften til øjenoperationen.

”Fordi vi foretager selve øjenoperationen på Vårda Ögonklinik i Malmø, kan vi tilbyde operationer til svenske priser, der ligger markant under de danske,” fortæller Optometrist MPH. Michelle Odberg v/Remanius Vision på Frederiksberg. ”Inden operationen udfører vores højt specialiserede optometrister de nødvendige forundersøgelser her på Frederiksberg. På den måde slipper du for flere ture over Øresund for at få foretaget undersøgelser og målinger,” fortæller Michelle.

Strenge krav til operation

Det er dog ikke alle, der er egnede til laser- eller linseskifte-operation.

“Vi har nogle af markedets strengeste kriterier for, hvem vi godkender til en øjenoperation. Vi vil kun anbefale øjenoperation, hvis vi er helt sikre på at patienten bliver godt tilfreds med resultatet,” siger Øjenlæge Dr. Hans Remanius.

“Alle er velkomne hos Remanius Vision på Gammel Kongevej 179, for at få undersøgt om øjne og syn er egnede til en NoCut® øjenlaser eller en linseskifte-operation,” afslutter Optometrist MPH. Michelle Odberg.

Vil du læse mere om øjenoperationer så besøg Remanius Vision her www.remaniusvision.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Det skal være slut med rygning på offentlige steder i København, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Vil følge Aarhus: DF vil forbyde rygning på offentlige udearealer i København

Bakke Top Trine slænger sig på en bakketop i Hvidovre ved Filmbyen.

Skattejagt i forstæderne: Seks glemte kæmper gemmer sig i det fri