Rygning dræber, men hvor langt skal man gå i jagten på at få færre til at ryge?
Rygning dræber, men hvor langt skal man gå i jagten på at få færre til at ryge? - Foto: Jens Dige /modelfoto

Færre skal ryge: Men S vil ikke forbyde rygning på udendørs arealer

Rygning er en dræber, og Dansk Folkeparti vil skrappere til værks i hovedstaden. Socialdemokratiet siger nej, selvom antallet af rygere ikke falder.

1390 københavnere mister hvert år livet til rygning, og knap 80.000 københavnere er rygere.

Københavns Kommune har i den forbindelse brugt op mod 50 millioner kroner over en årrække på blandt andet rygestopkurser, uden at der er kommet færre rygere.

Alligevel mener rådhusets mest magtfulde parti ikke, at København skal gøre som Aarhus og forbyde rygning på udendørs arealer ved eksempelvis idrætsanlæg, biblioteker, medborgerhuse og busstoppesteder.

»Spørgsmålet er, at om vi får det samfund vi vil have, hvis vi jagter og hetzer rygere. Forbud er en let vej at gå, men er det virkelig den vej, vi vil gå? Jeg tror, vi skal prøve nogle andre ting først,« siger Jonas Bjørn, som er medlem af Socialdemokratiet og sidder i økonomiudvalget samt kultur- og fritidsudvalget.

Rygning og idræt er uheldigt

Han peger desuden på, at et forbud lig det i Aarhus vil være svært at håndhæve, og det vil koste mange penge at sætte skilte op. Og så skal voksne mennesker også have en vis frihed, selvom det er skadeligt for dem selv og samfundet

»Hvis et voksent menneske har taget beslutning om at ryge. Skal de så ikke have lov til at gøre det et sted, hvor de ikke generer andre? Jo, det synes jeg, de skal,« siger han.

Security Check Required

No Description

I dag er det allerede forbudt at ryge på kommunens legepladser. Og elever må heller ikke ryge noget sted, mens de er i skole.

Jonas Bjørn er især fokuseret på, at færre unge skal starte på rygningen.

Alligevel vil han ikke indføre et forbud mod rygning ved kommunens idrætsanlæg.

»Det er ikke et fedt signal, hvis voksne ryger, der hvor unge dyrker idræt. Men er det et meget stort problem, at folk ryger foran vores idrætshaller? Det er ikke min oplevelse,« siger Jonas Bjørn og understreger, at et bibliotek eller en idrætshal allerede i dag har mulighed for at sætte et skilt op, hvor de beder om, at folk ikke ryger ved indgangen.

En uhyggelig dræber

I sidste foreslog Dansk Folkepartis Finn Rudaizky, at København netop skulle følge det aarhusianske eksempel i kampen mod rygning.

»Rygning er en uhyggelig dræber, og vi skal som en ansvarlig kommune gøre alt for, at der er så få rygere som muligt i København,« sagde Finn Rudaizky.

En holdning som også bakkes op af Kræftens Bekæmpelse, som understreger, at netop et forbud som dette sender et klart signal til de unge.

Vi skal kigge på busskurene

Selvom Jonas Bjørn i udgangspunktet er imod at indføre den aarhusianke model, så er der en ting i planen, som han gerne vil kigge nærmere på.

»Busskurene kunne være gode at kigge på. Særligt om vinteren hvor folk står tæt under et lille halvtag, der kan det være generende, hvis nogen ryger. Der synes jeg, det kunne være fint at lave en aftale i hele Movias område,« siger han.

Selvom der næppe er udsigt til strammere rygeregler lige med det første, så skæver Jonas Bjørn og socialdemokraterne til Aarhus over de kommende år, for at se om det bliver en succes.

»Hvis de får knækket kurven, så vil vi naturligvis holde øje med, hvad de gør,« siger han.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Nu bliver det også muligt at besøge sine kære på plejehjemmets udearealer.

Påbud ophæves: Nu kan du besøge dine kære på plejehjemmet

Frustrationen er stor hos Sjællandsgade Bad, som pludselig fredag fik påbud om, at de ikke må holde åbent om onsdagen for københavnere uden adgang til bad.

Pludselig må badeanstalten ikke åbne om onsdagen: »Vi er frustrerede og kede af det«