Langebro i København er et af de steder, hvor politiet ofte står.
Langebro i København er et af de steder, hvor politiet ofte står. - Foto: Martin Sørensen

Politiet forsøger igen: Sæt nu farten ned selvom der er mere plads

Selvom flere er vendt tilbage på job, er der stadig mere på plads på vejene, end der plejer.

Den ekstra afstand mellem bilerne frister flere til at trykke lidt for hårdt på speederen.

Det måtte politiet sande i den forgangne uge, da de på Jyllingevej i Vanløse, Amager Strandvej og Langebro skrev bøder ud, klippede i kørekort og tog køretilladelsen fra andre.

»Folk skal anerkende, at de er en del af noget større. Måske kommer de selv levende hjem, men det er ikke sikkert, at deres medtrafikanter gør det,« siger Peter Veje, politikommisær og sektionsleder i Københavns Færdselspoliti til KøbenhavnLIV.

Ifølge sektionslederen er det fortsat yngre mænd, der har svært ved at styre farten.

»Når der er mere plads, bliver hastigheden højere. Vi er klar over problemet, og derfor forsøger vi at være endnu mere til stede,« siger Peter Veje.

På Jyllingevej, Amager Strandvej og Langebro er politiet næsten dagligt til stede for at fange fartsynderne.

Men selvom flere fik bøder, og et par stykker også måtte gå hjem fra Langebro, lader det ikke til at være nok.

»Vi kan sørge for at informere omkring det. Det er derfor vi tweeter og informere gennem pressen. Og det har vi gjort gentagne gange gennem corona-tiden. Men det sætter sig ikke. De glemmer det, når de sidder bag rattet,« siger Peter Veje og fortsætter:

»Hastighedsbegrænsninger er ikke sat for, at vi kan give bøder. Den er sat på grund af forhold i trafikken. Det er ikke jungleloven, og vi skal passe på hinanden. Vi har desværre grimme uheld friskt i erindringen,« siger han.

På Jyllingevej blev der uddelt: syv klip i kørekortet på en dag.

På Amager Strandvej blev der uddelt: seks klip i kørekortet på en dag.

På Langebro blev der uddelt: ti klip i kørekortet, samt to frakendelser af kørekortet.

For nye billister betyder klip nummer to en ny køreprøve, mens der for ældre billister skal tre klip til. Kører man 30 procent for hurtigt, udløser det et klip.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Det er snart slut med at gå og holde sig.

Tissetrang? Snart åbner toiletterne i København

Amagermanden - Marcel Lychau Hansen - føres ind på retsmedicinsk fredag den 12. november 2010.

Bakspejlet: Det begyndte med et rovmord og sluttede med en voldtægt i en haveforening