Hvis man kigger godt efter, kan man ane vorten på Askepots snude.
Hvis man kigger godt efter, kan man ane vorten på Askepots snude. - Foto: Sydhavnstippen

Vortevirus rammer fåreflok på Sydhavnstippen: Kan sprede sig

Det er ikke kun i menneskenes verden, at en virus spreder sig. I går oplyste Børnenes Dyremark, der passer fårene på Sydhavnstippen, at fåret Askepot er blevet ramt af en vortevirus. Askepot har således fået en vorte på sin snude.

»Vigtig meddelelse: Askepot (hjemme på folden) har fået en vorte på snuden, så nu er alle fårene under observation for vortevirus. Ligesom fodvorter er det smitsomt, og den kan smitte fra fårene til mennesker,« skriver de.

Nu frygter fårelauget således, at vortevirussen har spredt sig fra Askepot til resten af fåreflokken, og derfor har man sat en dyrlæge på sagen. Fårelauget oplyser endvidere, at man som besøgende på naturområdet Sydhavnstippen skal tage sine forholdsregler, når man kæler med fårene.

Man skal blandt andet sørge for at vaske sine hænder grundigt, hvis man har været i nærheden af fårene. De kommer desuden med et lille tip til, hvad man kan gøre, hvis man ender med at blive smittet.

»Hvis man har vorter, kan man bruge den orange saft fra svaleurt-stilken og smøre på. Stilken kan opbevares i køleskab i op til en uge, og et par behandlinger i løbet af ugen plejer at være nok. Svaleurt findes overalt, også i Valby Parken,« lyder rådet.

Man må dog IKKE spise urten, understreger fårelauget.

Ifølge fårelauget plejer et udbrud at vare fire-seks uger.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Besættelsestiden satte sine spor - her under folkestrejken på Amagerbrogade.

Gå på opdagelse: Besættelsen af Amager skildret i historier og fotos

Forum har besluttet at åbne stedets cirka 10.000 kvadratmeter for eleverne fra Skolen ved Bülowsvej.

Skoleelever går i Robbie Williams og Metallicas fodspor