Københavnere går efter andre typer lejligheder

Salget af ejerlejligheder er generelt bremset op under corona, men i hver af landets to største byer er der én type af ejerlejligheder, der fortsat sælges flere af. I København foretrækker køberne én type, imens det er den præcis omvendte type af lejlighed, der er efterspørgsel på i Aarhus.

Boligsidens seneste handelstal viser, at der er sket en opbremsning i salget af ejerlejligheder i Danmark. I marts faldt handelsaktiviteten således med 17 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Men ved nærmere gennemgang af tallene viser det sig, at der i landets to største byer, som udgør de største markeder for ejerlejligheder, faktisk er én type af lejligheder i hver by, som der fortsat sælges flere af.

I København er der sket en lille stigning i salget af ejerlejligheder i størrelsen 0-60 kvadratmeter, når vi sammenligner de seneste handelstal fra marts 2020 med marts 2019. Konkret er der tale om en stigning i salget af disse på 3,8 procent.

”Der har længe været stor efterspørgsel på de små lejligheder, som derfor også er steget i pris i løbet af de seneste år. Den øgede interesse bunder formentlig i flere ting. De små lejligheder er dels oplagte som forældrekøb. Dels er der mange singler i København, der har brug for ejerboliger. Samtidig er priserne på lejligheder i København steget så meget, at flere købere må tage til takke med en mindre bolig,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

I Aarhus sælger de store lejligheder

Retter vi i stedet blikket mod den anden ende af landet, nærmere betegnet til Aarhus, der er det næststørste marked for ejerlejligheder, er det her den stik modsatte type af lejlighed, køberne efterspørger.

Her er det nemlig de store lejligheder på over 95 kvadratmeter, som der er solgt flere af i forhold til marts 2019. Konkret er der tale om en stigning i salget på 10,3 procent

”Stigningen i salget skal ses i forhold til, at der samtidig er sket et væsentligt fald i salget af de små og mellemstore lejligheder i Aarhus på henholdsvis 48 og 42 procent. Det skal dog nævnes, at stigningen på 10 procent i salget af de store lejligheder dækker over en udvikling fra 29 handler i marts sidste år til 32 handler i marts i år. Det er små tal, men dog alligevel en bemærkelsesværdig stigning i en tid, hvor salget på de fleste andre markeder falder,” siger Birgit Daetz.

Overordnet er der solgt 35 procent færre ejerlejligheder i Aarhus i marts sammenlignet med samme måned sidste år. I København er nedgangen på syv procent i samme periode.

Udvikling i antal solgte ejerlejligheder opdelt efter boligstørrelse:

(Tabellen viser antal solgte ejerlejligheder i København og Aarhus fordelt på størrelsen af lejligheder. I København er det blandt de helt store lejligheder, at salget er faldet mest, imens situationen er lige omvendt i Aarhus. Kilde: Boligsiden)

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Amagerbanens Venners efterhånden ikoniske samlingspunkt.

80-årig donerer gamle DSB-skilte

Friluftsrådet har fået henvendelser om et formodentligt ulovligt opsat skræmmeskilt ved indsejlingen til Barakkebroen på Saltholm med skriften »Saltholm lukket pga. Corona«.

Skræmmeskiltning: Saltholm lukket på grund af corona, men det er er ulovligt