Sidste år åbnede Forebyggelsescentret i Mimersgade

Nørrebro/Nordvest har for travlt med sprut og smøger

Region Hovedstadens sundhedsprofil er på gaden, og den viser, at Nørrebro er den bydel, hvor borgerne drikker mest, ryger mest – også hash. Den gode nyhed er, at de gerne vil stoppe.

Af Marie Varming
13 pct. af Nørrebros indbyggere over 16 år har et storforbrug af alkohol, mens 20 pct. ”kun” har et moderat forbrug. Regulær alkoholafhængighed er helt oppe på 22 pct, mens 28 pct af Nørrebros borgere indrømmer, at de rusdrikker, det vil sige drikker mere end fem genstande ad gangen, når de drikker.

Det viser Region Hovedstadens nye sundhedsprofil, som har taget temperaturen på folkesundheden på Nørrebro, på Bispebjerg og i resten af København.
Det er tal, som bekymrer Birgitte Gade Koefoed, som er chef for Forebyggelsescenter Nørrebro i Mimersgade
»En af forklaringerne er den sociale ulighed i sundhed, som vi ved eksisterer. Vi ved at københavnernes sundhed hænger nøje sammen med forhold som uddannelse og indkomst. Både på Nørrebro og i Bispebjerg er der færre med høj uddannelse og høj indtægt i forhold til resten af København. Det betyder, at der også er flere med kroniske sygdomme og en livsstil, som medfører højt forbrug af blandt andet alkohol, « siger Birgitte Gade Koefoed.
»Nørrebro er en ung bydel, og det med at drikke mere end fem genstande på én gang, også kaldet rusdrikkeri, er typisk for unge menneskers drikkemønster,« forklarer hun.
Hun synes dog, at det er positivt, at en stor del af områdets beboere ønsker at trappe ned eller stoppe helt med at drikke.
»Det kan vi også mærke hos os. Mange vil gerne komme og tale med os om, hvordan de kan nedbringe deres forbrug, men det er nu primært storforbrugerne, vi møder i forebyggelsescentret,« siger Birgitte Gade Koefoed.

Fuld af tilbud
På forebyggelsescenteret har de da også tilbud både til den ene og den anden gruppe, understreger hun.
Hos hende er der fokus på de såkaldte KRAM-faktorer, som hænger nøje sammen med menneskers livsstil. Kost, røg, alkohol og motion. Men mens mange Nørrebro-borgere har svært ved at holde sig fra sprut og smøger, så ser tallene anderledes ud for kost og motion.
Nørrebro er nemlig den bydel, hvor flest mennesker mener, at de har sunde madvaner, ligesom det kun er de færreste i 2200, som aldrig cykler i skole eller på arbejde eller dyrker motion.
Det synes Birgitte Gade Koefoed er positivt, men hun understreger, at der er en del, som også sakker bagud på kost og motion.
Med tilbud der veksler mellem kostkurser, motionskurser, rygeafvænning og meget andet, håber Birgitte Gade Koefoed, at forebyggelsescenteret kan være med til at hæve levealderen på Nørrebor og Bispebjerg.
»Vi har en meget kortere levetid på Nørrebro end for eksempel Indre By, hvor man lever op til syv år længere i gennemsnit. Jeg er ikke i tvivl om, at meget af Nørrebros overdødelighed skyldes rygning,« siger Birgitte Gade Koefoed, som dog alligevel ser lyspunkter i røgen.
I 2010 var der 25 pct. af Bispebjergs borgere, der røg dagligt, og i år er det tal 20 pct. De samme tal for Nørrebro er henholdsvis 22 og 18, og den rigtig gode nyhed er, at omkring halvdelen af rygerne ønsker sig hjælp til at holde op med at ryge.
»Derfor har vi også gratis rygestopkurser her i centeret, hvor man i grupper kan gå til afvænning i et seks ugers forløb, hvor man endda kan få gratis nikotinafvænningsprodukter for,« siger Birgitte Gade Koefoed.

Har du KOL?
Netop rygningen er centerets hovedindsatsområde, for det er her, der er flest år at spare på overdødeligheden.
»Folk kommer ofte her med en række ting, de gerne vil lave om i deres liv. Noget af det vigtigste at tage fat på er røg,« siger Birgitte Gade Koefoed, som også har et tilbud til borgere, som allerede er så mærket af røgen, at de har fået konstateret KOL. Hun er dog bange for, at hun ikke har fat i dem alle.
»Med den høje andel af rygere vi har i denne bydel, kan det ikke passe, at der ikke er flere, der henvender sig med KOL. Så hvis man sidder derhjemme og er bange for, at man har KOL, så er det bare med at komme til lægen, så man kan blive undersøgt og eventuelt få en henvisning til forebyggelsescentret,« siger hun.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Ny lokaludvalgsforkvinde: »Det er ikke første gang, jeg er ny«

Børnelokker løs