Københavns Politi havde torsdag eftermiddag spærret området ved Hermodsgade af, efter en mand var blevet stukket i halsen.
Københavns Politi havde torsdag eftermiddag spærret området ved Hermodsgade af, efter en mand var blevet stukket i halsen. - Foto: Jesper Gisli

Mand stukket i halsen på Nørrebro

Politiet var massivt til stede og havde spærret blandt andet Hermodsgade af, efter en mand var blevet stukket i halsen torsdag eftermiddag.

Politiet spærrede torsdag eftermiddag Hermodsgade og flere omkringliggende sidegader af, efter de klokken 15.17 spottede en mand, der holdt sig for halsen. Det viste sig, at manden var blevet stukket i halsen, men han var ikke særlig meddelsom, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.

»Han var ikke særlig villig til at oplyse noget, kun at han var blevet stukket i halsen ti til femten minutter, før vi traf ham. Vi kørte ham til Rigshospitalet og spærrede området af, mens undersøgelser stod på. Her var vores hunde blandt andet ude og søge efter genstanden, som manden er blevet stukket med, men vi fandt ikke noget,« oplyser han.

Skjolds Plads lukket

Mens efterforskningen stod på, var også metrostationen Skjolds Plads spærret af, og togene standsede ikke på stationen. Politiet er her til aften færdige i området og har fjernet afspærringerne.

»Vi søger vidner til episoden, så har man set noget, beder vi folk om at kontakte os på 114. Man skal hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt,« siger Henrik Brix.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avisens udsendte har her bevæget sig ud på de første usikre skridt på rebstigen, der breder sig ni-ti meter over jorden.5

Højt fra Søndermarkens trætop venter en grænsesøgende klatrepark

Folk på storindkøb i Netto på hjørnet af Ebertsgade og Amagerbrogade, hvor der onsdag aften blev hamstret efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde i Statsministeriet.

Corona-hamstring: Butikschef spyttet på og kaldt for møgluder