Rema1000 åbner i Menys gamle lokaler torsdag 19. marts.
Rema1000 åbner i Menys gamle lokaler torsdag 19. marts. - Foto: Fra Facebook/Rema 1000

I en Corona-tid: Rema1000 lover stadig åbningsfest, dog uden pølsevogn

Rema1000 åbner stadig på Frederiksborgvej 19. marts som planlagt. Det bliver dog uden kaffe- og pølsevogn på åbningsdagen, som det oprindeligt var planen.

Corona-virus eller ej så åbner den længe ventede Rema1000 på Frederiksborgvej 86 stadig torsdag 19. marts som planlagt. Det bliver dog under lidt andre omstændigheder end først forventet, fortæller butikschef Niclas Just.

»Der skulle have været pølse- og kaffevogn med gratis pølser og kaffe, men det har vi været nødt til at aflyse. Vi bliver nødt til at passe på i denne tid. Vi har også været nødt til at tage større tilbud på kølevarer af igen. Vi mente, at det var et forkert signal at sende i denne tid, og vi skal også sikre, at der er nok til de andre Rema1000-forretninger,« siger han og tilføjer, at åbningsdagen dog stadig bliver en festdag med gode tilbud og masser af friske varer.

»Som situationen er nu, har vi ikke grund til at tro, at der ikke skulle være varer nok. Tingene er normaliseret igen efter de første dage med hamstring. Her har man jo set, at producenterne ikke kunne nå at geare op med frisk brød og kød, men nu er de godt oppe i gear igen. Vi glæder os til at åbne og regner med, at vi får travlt,« siger Niclas Just og oplyser, at der er bestilt ekstra mange varer hjem for at forebygge tomme hylder.

På åbningsdagen vil butikken være åben fra 8-22.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Her ses borgere i Spanien, der i fællesskab klapper til ære for landets sundhedspersonale.

Fra Italien til København: I aften hylder vi hverdagens helte

Journalist og forfatter Karen Thisted er død.

Karen Thisted er død