Cykeltur i Nordhavn i 2018. Foto: Martin Sørensen

Historien om Nordhavn: Fra industri til beboelse

BYUDVLING: Nordhavn har ligget der længe, men er blevet større og større i takt med, at jord fra først Øresundsbroen og siden den københavnske metro har fyldt halvøen op.

Nordhavns historie går tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor området blev inddæmmet, og der blev etableret industrihavn.

Med tiden blev der mindre og mindre tung industri, og i 00’erne besluttedeKøbenhavns Kommune og staten, at Nordhavn skulle være boligområde. Gennem salg af arealer i selskabet By & Havn finansierer det etableringen af den københavnske metro akkurat som det er tilfældet med Ørestad på Amager.

Finanskrisen bremsede projektet et par år, men de sidste tre år er det gået stærkt.

Der bygges fortsat meget i den indre del af Nordhavn. Århusgadekvarteret, men når man ser boliger, forretninger og badende i havnebadet i Sandkaj, skulle man ikke tro, at det var så nyt.

Gamle bygninger, hvor mange har fået nyt liv, blandet med nye giver indtryk af et område med autencitet og historie.

Men for bare fire år siden boede der nul indbyggere i Nordhavn. I foråret 2015 flyttede de første ind, og nu er indbyggertallet lidt over 2000.

Der er flere boliger på vej i Århusgadekvarteret, blandt andet de første almene boliger i kvarteret, og også en stor biograf.

Men tiden skal der være boliger og forretninger endnu længere ude på Nordhavn.

I alt er det meningen, at der skal bo 40.000 mennesker og være 40.000 arbejdspladser.

Det næste store område, som skal udvikles i Nordhavn, hedder Levantkaj.

Industrien har dog ikke helt forladt Nordhavn. Således skal der også i fremtiden være en containerhavn i den ydre del.

I 2014 blev en ny krydstogtsterminal indviet, og over for den er der investorer, som drømmer om at opføre et 280 meter højhus, som både skal rumme boliger, hotel og forretninger og være omgivet af en park og en forlystelsespark.

Der er endnu ikke givet grønt lys til projektet, men et flertal af politikerne er positive over for disse planer.

Nogle lokale kræfter er dog skeptiske og peger på, at det strider mod de udviklingsplaner, som der er for Nordhavn, hvor bæredygtighed er et væsentligt parameter.

Nordhavn skal være en bæredygtig bydel og skal have en afbalanceret trafik med mindst tredjedel cykler, mindst en tredjedel kollektiv trafik og højst en tredjedel biler.

I begyndelsen af 2020 skal metroen være klar i den indre del af Nordhavn, senere følger også en Nordhavnstunnel til biler, som skal fortsætte den nuværende Nordhavnsvej.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

En imaginær fuckfinger blev Ole Henriksens indgang til USA

140-160 ekstra sovepladser til hjemløse