Illustration: BIG

Nu er det fint nok, at der bygges på molen – men trappen skal være grøn

Nordhavn: Et stort flertal af politikere i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg har nu vedtaget at sende lokalplanforslaget for byggeriet på Sundmolen i høring efter først at have afvist det.

Bjarke Ingels Group (BIG) skal have hovedkvarter på Sundmolen, og politikerne mente i første omgang, at det var for bombastisk, for lidt grønt, ja endda grimt lød det fra den konservative Jakob Næsager.

Nu har der været dialog mellem politikere og bygherre, og planerne er sendt i høring. Politikerne har fået forklaret nogle ting, og i behandlingen af sagen er der kommet nogle ændringsforslag igennem.

»Facaden begrønnes ved, at der stilles krav om, at den inddækkede trappe begrønnes udvendigt,« lød det fra konservativ side, hvilket et flertal støttede.

Nu skal byggeriet i høring, inden det skal i politiske behandling igen.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Udstilling: Evolutionen bliver et monster hos Lorien

0

Gårdbutik i byen: Her gror der spiselige svampe og spirer i kælderen