Ældre Hjælper Ældre på tur. Foto: Ældre Hjælper Ældre

Nomineret til kulturpris: Ældre Hjælper Ældre

Østerbro Kulturpris: Igennem mere end 20 år har ældre på Østerbro haft bedre vilkår, det har de fået gennem foreningen Ældre Hjælper Ældre. Medlemskredsen er østerbroborgere over 60 år.

Her hjælper »yngre« og friske ældre de ældre borgere, som har det svært og måske endda er ensomme.

Det gør de på flere forskellige måder.

Dels er de besøgsvenner, som sørger for godt selskab et par timer om ugen, og dels foretager de tryghedsopkald, hvor de telefonisk ringer rundt og hører, om alt er godt.

De tager også på udflugter, både ud i det grønne og til koncerter og udstillinger.

»Deres frivillige arbejde gør en kæmpe forskel og giver os, der har brug for det, stor livskvalitet,« lyder det fra en borger, som nyder godt af Ældre Hjælper Ældre og har indstillet dem til Østerbro Kulturpris.

Hvis Ældre Hjælper Ældre skulle vinde Østerbro Kulturpris på 30.000 kroner, forestiller hun sig, at de kan bruges på endnu flere aktiviteter.

Hvis du gerne vil gøre brug af det tilbud eller være frivillig kan du kontakte Ældre Hjælper Ældre på telefon 40835823 mandag og torsdag kl. 10-12.

De øvrige nominerede er Østerbro Billedskole, Østerbro Koncertforening, Østerbro Gadehaver og think.dk.

LÆS OGSÅ: Nomineret til kulturpris: De gør stadig byen grønnere

Nomineret til lokal pris for ildsjæle: Kammermusik for østerbroerne

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Første rugbylandskab på Amager: Danmark mod Østrig i Travbaneparken

Friday Food: Kulturtårnet indtager containerbyen