Der var masser af glæde, men der var også skyggesider ved befrielsen.
Der var masser af glæde, men der var også skyggesider ved befrielsen. - Foto: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Erindring om 4. maj 1945: Jeg skulle lige til at gå i seng, men så løb jeg ned på gaden

Tidligere formand for Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, nu afdøde Poul Andersen, skrev for fem år siden denne barndomserindring om 4. maj 1945 til Østerbro Avis. I anledning af 75 året for befrielsen bringer vi den igen.

Af Poul Andersen (1935-2016)

Tidl. formand, Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Foråret var kommet, og jeg havde skiftet til korte bukser. Det var maj 1945, og på et stort kort over Tyskland flyttede jeg sammen med min far hver aften nogle knappenåle med en uldtråd imellem til markering af, hvor langt de allieredes hære var kommet i Tyskland.

Vi havde hørt, at englænderne kun stod 100 kilometer fra den danske grænse, og hver aften skulle vi høre, om der var nyt i BBCs sene udsendelse klokken 20.30.

Andre nyheder

Der var tilsyneladende ikke noget særligt interessant fra den engelske radio 4. maj, og jeg skulle til at gå i seng, da speakeren klokken 20.35 efter en kort pausen sagde de berømte ord:

»I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.«

Eksplosion af glæde

Vi boede i Ryparken, og jeg løb ned på gaden. Det var som en eksplosion af glæde og begejstring alle steder.

Folk hængte Dannebrog ud af vinduerne, og mange samledes ved Lyngbyvej, hvor de stod ved begge vejsider ved krydset Lyngbyvej-Emdrupvej.

Nogle unge mennesker var klatret op på sporvejsventesalens flade tag, og pludselig begyndte de at synge en sang, jeg aldrig havde hørt før.

Den lærte alle danskere snart at kende, det var:

»En vinter lang og mørk og hård, på fem forbandede år…« Danmarks nye frihedssang.

Meningsløs ulykke

Al trafik var standset, men pludselig dukkede der en bil med modstandsfolk op med en mand siddende på motorhjelmen.

Samtidigt kom der en anden bil susende fra Emdrupvej – også med modstandsfolk. De ramlede sammen midt i krydset, og glødende trækul fra den ene bils gasgenerator blev spredt over vejen. Midt i glædesrusen sker sådan en meningsløs ulykke.

Det vrimlede med jublende mennesker på gaden. De forhadte mørkelægningsgardiner blev revet ned, og der kom levede lys i vinduerne. Kapitulationen trådte i kraft den følgende morgen klokken otte, og alle kirkeklokker ringede i en hel time.

Andre nyheder

De dage glemmer jeg aldrig.

Læs Poul Andersens erindring om besættelsen 9. april 1940 her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Sabotage mod B&W på Teglholmen set fra krydset Enghavevej/Ingerslevgade.

Befrielsesdagen: Tag på en tidsrejse til Sydhavnen under besættelsen

Fra ejendommen på Tårnby Torv.

Mystik om dødsfald i lejlighed