Bygningen i Aldersrogade er der stadigvæk, Østerbro Avis har endda boet der en kort periode. Engang var var det en banebrydende batterifabrik.
Bygningen i Aldersrogade er der stadigvæk, Østerbro Avis har endda boet der en kort periode. Engang var var det en banebrydende batterifabrik.

Lokalhistorisk: Batterierne i Aldersrogade

I perioden mellem 18980 og 1890 spekulerede man meget på elektricitet og dets anvendelse. Man forsøgte, at fremstille elektriske batterier, men der var store vanskeligheder.

Det var så danskeren Wilhelm Hellesen, der først af alle løste den opgave.

Det første tørelement, som Hellesen fremstillede, var i 1887. Det var anvendeligt men ikke særlig holdbart. Der var endnu lang vej til de batterier, som vi kender i dag. Eksperimenterne foregik i en vognport ved Hellesens bopæl på Frederiksberg.

I 1889 kom han i forbindelse med den netop hjemvendte kemiker V. Ludvigsen, der havde opholdt sig i Amerika i en årrække.

Og det var Ludvigsen, som kom med de afgørende ideer til en industriel produktion af tørelementer.

Wilhelm Hellesen, den egentlige opfinder af batteriet oplevede aldrig at se sin opfindelse i masseproduktion. Han døde i 1892, 56 år gammel.

Det tog Ludvigsen nogle år inden han havde et produkt, som for alvor kunne sendes i handlen, Men i 1896 viste det sig, at et parti havde kunnet holde sig i to år. Hovedvægten for ham, var at produktet skulle være bedre, end noget andet tilsvarende produkt i udlandet.

Ludvigsen holdt dog ikke på patentrettighederne. I 1896 blev rettighederne for Tyskland og Østrig – Ungarn overdraget til det tyske firma Siemens & Halske og i England til Siemens Brothers.

Laboratoriet og fabrikken på Åboulevarden 14 i København samarbejdede med fabrikkerne. I 1899 blev Ludvigsen optaget som kompagnon i firmaet, og i 1905 blev han eneejer.

Den første egentlige fabrik blev anlagt i Blågårdsgade.

I 1905 flyttede virksomheden til en ejendom, som Ludvigsen købte i Aldersrokvarteret. Det var den eneste store bebyggelse, der dengang fandtes i kvarteret.

Her havde det tidligere Aldersro Bryggeri haft til huse. Her var der god plads til udvidelse. I 1905 var der 71 ansatte. I kælderen var der formerværksted, lagerrum og baderum til arbejderne. Der var maskinrum med to dampmaskiner. Her var også en gasmotor.

I stueetagen var kontor og det store fabrikslokale, hvor man smeltede de galvaniske elementer. Her fandtes fem isolerede jerngryder, hvor man kogte harpiks (beg) ved damp, smeltede voks ved gasapparater og loddede.

Der gik drivremme gennem gulv og loft til første sal.

På første sal fremstillede man pap – og metalbeholdere til elementerne. Fabrikken havde også stald med fire heste. I 1911 og i 1916 blev fabrikken voldsomt udbygget. Først med lagerbygning, fabrikationsrum, pakkerum, harpikssmelteri. Større maskiner blev benyttet, og et særligt kedelhus blev indrettet.

En stor toetagers bygning blev bygget. Den kom til at rumme laboratoriet. Virksomheden beskæftigede på et tidspunkt ikke mindre end 700 ansatte, og med folk på hjemmearbejde var der formentlig tale om 2.000 ansatte.

I 1918 var virksomheden blevet omdannet til et aktieselskab. Trods konstante moderniseringer var den gamle fabrik på Aldersrogade nedslidt omkring 1960.

Man havde også fået vanskeligheder ved at finde arbejdskraft, hvorfor virksomheden besluttede for at købe en grund i Køge. Og her startede produktionen i 1965.

Østerbrohistorien for Hellesens er således slut, men Hellesen var i 1957 blevet overtaget af Store Nord, senere omdøbt til GN for i 1986 at blive solgt til Duracell.

Bygningen eksisterer stadig, og forskellige firmaer har boet der i årenes løb, siden Hellesens flyttede ud. Således boede Østerbro Avis der blandt andet en periode i 2007-08.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62

www.2100lokalhistorisk.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
I 1990 flyttede Thomas Andreassen ind i Studiestræde med sin pladebutik ‘Sex Beat Records’, og det er gået godt, indtil virussen ramte og lagde den livlige gade øde.7

»Flere er kommet ind i butikken og har takket for, at vi stadig har åbent«

På et af de mange 100 bilag fra 2019, som Frederiksberg Bladet har gennemgået, indgår blandt andet et vitrineskab købt 22. februar 2018. Vitrineskabet havde en værdi af 4900,- Skabet befinder sig ikke i institutionen mere.

Bedragerisag: Møbler forsvandt fra institutionen