Eva Noes-Rasmussen var tre dage fra at fylde 17 år, da hendes mor døde af spiserørskræft.
Eva Noes-Rasmussen var tre dage fra at fylde 17 år, da hendes mor døde af spiserørskræft. - Foto: Chili Djurhuus

Sorg er ikke som halsbetændelse

Eva Noes-Rasmussen mistede sin mor en uge før sin 17 års fødselsdag. Eva er frivillig på Sorglinjen, hvor hun taler med efterladte, der som hende selv, da hun mistede, føler sig ensomme i sorgen.

»Hele min krop var tom. Jeg havde et stor hul i maven. Jeg kunne ikke forstå, at hun ikke var der.« Ordene kommer fra Eva Noes-Rasmussen. Fra Evas mor, Kit Noes, fik konstateret spiserørskræft, og til hun døde, gik der tre måneder. En uge før Evas 17 års fødselsdag.«

Jeg var tilskuer til et tog

Det kom som et chok for Eva Noes-Rasmussen, da hendes mor døde, og der gik lang tid, før det gik op for hende, at hendes mor ikke kom tilbage.

»Det var først efter tre måneder, det rigtigt gik op for mig, mor rent faktisk ikke kom tilbage. Jeg havde været i en choktilstand indtil da,« fortæller Eva der forklarer, at hun følte at hun var tilskuer til et tog, der bragede derudaf uden, at hun kunne hoppe på det.

En mørk sky ingen så

Det var først da det gik op for Eva Noes-Rasmussen, at hendes mor ikke kom tilbage, at hun ”begyndte” at sørge. På det tidspunkt – efter tre måneder – var der mange i hendes omgangskreds der forventede, at hun var ved at være ovre, at moderen var død. Men det var Eva Langt fra.

Mange tror, at når man smiler, så er man kommet over den døde. Men dem der har mistet de ved, at man aldrig kan eller skal komme over den døde.

»Jeg følte det som, at der var en stor sky der hang over mig. En sky ingen kunne se,« siger Eva, og fortsætter »Mange tror, at når man smiler, så er man kommet over den døde. Men dem der har mistet de ved, at man aldrig kan eller skal komme over den døde.«

Ifølge Eva er sorgen noget man på sigt lærer at leve med, og det er derfor er vigtigt, at man som familie eller venner fortsætter med at spørge ind til den døde. Også selvom den efterladte smiler.

Nogle at spejle sig i

Selvom Eva havde og har nogle veninder, der var gode til at spørge ind til, hvordan hun havde det efter hendes mors død, manglede hun nogle der rent faktisk forstod, hvordan det var at miste og være i sorg.

»Mine veninder ville mig alt det bedste. Men de forstod mig ikke, fordi de ikke havde oplevet døden tæt på,« forklarer Eva Noes-Rasmussen, og fortæller, at det først var, da hun kom i forbindelse med Børn, Unge og Sorg, at hun følte sig set i sin sorg.

Her fik mor plads

I Børn, Unge og Sorg var der plads til sorgen og plads til Eva Noes-Rasmussens mor, og nu er Eva selv frivillig på Sorglinjen. Eva fortæller, at alle frivillige på Sorglinjen selv har mistet en pårørende, og at det giver hende rigtig meget at give det, hun selv har fået, videre. Nemlig det at blive spejlet i sin sorg.

Bliver du som frivillig aktiveret i din egen sorg?

»Som frivillig bruger jeg mig selv. Jeg kan gå ind i følelserne og ud igen. Jeg går altid glad fra en vagt,« fortæller Eva, der føler, at hun har fået et nyt netværk blandt de frivillige, fordi der er stadig mange, der ikke forstår at man kan sørge efter 6 år. Men det kan de på sorglinjen!

Ikke halsbetændelse

»Sorg er ikke en tilstand der går væk ligesom halsbetændelse. Sorgen vil altid være der. Den kommer og går ligesom tidevand. Årsdage, fødselsdage og højtider kan for eksempel aktivere sorgen, men det er okay at den er der,« forklarer Eva Noes-Rasmussen og fortæller at hun oplever sorgen som dynamisk i og med at den forandrer sig hele tiden

Risikerer du ikke at åbne såret igen?

»Hvis jeg bliver ked af det, fordi du spørger ind til min mor, så er det fordi jeg allerede er ked af det og savner min mor.

Du kan ikke gøre mig mere ked af det, fordi du spørger ind til hende. Du hjælper mig blot til at leve med sorgen ved at tale om min mor. Min mor vil jo altid være min mor, også selvom hun er død.«

Frivillig på Sorglinjen

Eva er frivillig på Sorglinjen et par gange om måneden. På spørgsmålet om hvorfor hun har valgt at være frivillig, kommer svaret med det samme.

»Følelser er universielle og på Sorglinjen er døden ikke tabu, og det er meget befriende for dem der ringer ind. Det at jeg er startet som frivillig, gør også at jeg har fået et netværk med folk som har mistet, og det er uvurderligt.Jeg har blandt andet fået en veninde der selv har mistet.

Berøringsangst

Hver er dit bedste råd til folk der kender en der har mistet?

»Spørg, spørg, spørg. Og så selvom det er lang tid siden af den døde gik bort. Noget af det værste er berøringsangsten. Mange tror, at fordi man smiler, så er man kommet over den døde. Mange sagde til mig. ’Du er da kommet hurtigt over det’, også stoppede de med at spørge ind til min mor. Men jeg savnede hende jo stadig,« fortæller Eva Noes-Rasmussen og slår fast, at man skal fortsætte med at spørge dem der har mistet, og opfordre dem til at kontakte Sorglinjen, hvor der også er mulighed for at tale med psykolog og/eller gå i sorggruppe, hvis det er det, man har behov for.

Sorglinjen

  • Hvert år dør mere end 50.000 mennesker i Danmark. De efterlader mere end 200.000 i sorg, og mange er ensomme i sorgen.

  • Undersøgelser fra Det Nationale Sorgcenter viser, at otte ud af ti efterladte savner nogen at tale med om den, de har mistet og savner.

  • Sorglinjen er et tilbud til unge, voksne og ældre efterladte i hele landet. Sorglinjen er bemandet af et korps på knap 100 frivillige, der alle selv har mistet en nærtstående indenfor de seneste år.

  • Sorglinjen holder til på Gråbrødre Torv i København.

  • Sorglinjen holder åbent alle ugens dage fra kl 17-21.

  • På Sorglinjen kan efterladte fra hele landet tale eller skrive med de frivillige via telefon, chat, sms eller brevkasse. Sorglinjen er for alle efterladte fra 13 år og op – uanset hvem man har mistet og hvornår.

  • Sorglinjen kam kontaktes på tlf. 70 209 903 eller via chat, sms og brevkasse.

  • Sorglinjen er oprettet med støtte fra TrygFonden.

  • Kilde: Sorglinjen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tøndeslagning ved Blushøj i Dragør er altid et tilløbsstykke.

Med og uden hest: Så skal tønden baskes igen

30-årige Mohamed Muneim (t.v.) og 31-årige Ibrahim Hursid mødte hinanden på sygeplejestudiet for seks år siden.

Sygeplejerskerne der blev sandwichsælgere: Mød Mohamed og Ibrahim