Ayan Mouhoumed arbejder til dagligt som caster.
Ayan Mouhoumed arbejder til dagligt som caster. - Foto: Chili Djurhuus

»Racismen lever – også på Østerbro«

Den 38-årige blogger og caster Ayan Mouhoumed er så træt af racismen i København – også på Østerbro, at hun nu bruger sig selv i kampen mod den.

»Der er ikke racisme på Østerbro.«

Det var en af kommentarerne til et opslag som 38-årige Ayan Mouhoumed delte på Facebook tilbage i januar, hvor hun skrev, at hun skulle deltage i et radioprogram om, hvordan hun oplever racisme i sin hverdag – også på Østerbro.

Østerbro Avis har besøgt Ayan Mouhoumed i hendes lejlighed på Østerbro.

Racisme findes på Østerbro

»Folk skal vide, at racisme eksisterer på Østerbro. Det er ikke dagligt, men det hører hellere ikke til sjældenhederne,« siger Ayan Mouhoumed der er født i hovedstadsområdet og har somaliske forældre.

Kan du komme med et eksempel?

»Et eksempel kunne være engang i 2017. Jeg var på barsel og gik en tur ved søerne med min søn i barnevogn sammen med min mor og søster. De bruger modsat mig tørklæde. Mod os kom en ældre etnisk dans kvinde cyklende. Ud af det blå råbte hun: ’Så skrid dog hjem.’ Jeg var helt i chok. Jeg standsede op, og spurgte min mor og søster: ’Hørte I hvad hun sagde?’ De svarede mig: ’Ja, ja. det er normalt!’«

Ayan fortæller, at hun havde lyst til at råbe tilbage. ’Hvor skal jeg skride hen?’

»Men jeg gjorde det ikke. Hun så så sød ud. Situationer som denne er sket en del gange,« fortæller Ayan og sænker sin stemme lidt, hvorefter hun siger:

»Jeg frygter hvordan det bliver for min søn at vokse op. Han er jo både sort og hvid. Hvordan vil det være for ham? Vil han opleve, at han ikke er god nok udelukkende på grund af sin farve?« siger Ayan og slår ud med armene.

Skrid tilbage til ghettoen

En anden oplevelse, der står klar i Ayan Mouhoumeds erindring, var engang, da en kvinde på Østerbro sagde, at Ayan skulle skride tilbage til ghettoen.

»Jeg forstår ikke, hvorfor folk skal bruge min etnicitet eller placere mig i en speciel kasse på grund af min hudfarve,« siger Ayan og fortsætter: »Jeg oplever ofte, at folk føler, at de har mere ret til at være her end jeg, udelukkende på grund af deres farve.«

Men hvad med dem der siger at der ikke findes racisme på Østerbro?

»Dem der siger det, det er fordi de naturligt ikke oplever det, fordi de er etnisk danske. Hvis man ikke oplever racisme, er det måske også som hvid priviligeret svært at indse, at racisme rent faktisk eksisterer – også på Østerbro,« svarer Ayan.

Folk taler engelsk til mig

Udover at få af vide, at hun skal skride ud af Danmark eller hjem til ghettoen oplever Ayan også ofte, at folk automatisk går ud fra, at hun ikke taler dansk – fordi hun er sort.

»Det er så tit, at folk taler engelsk til mig. Hvis jeg og min mand for eksempel er på legepladsen med vores søn, så tror folk ofte, at vi er turister,« siger Ayan Mouhoumed opgivende og fortæller, at det værste næsten er, at folk ikke siger undskyld efterfølgende.

Hvorfor er det vigtigt?

»Hvis man siger undskyld så viser det, at man bevidst over, at det man har gjort eller sagt noget uhensigtsmæssigt. Så når folk for eksempel taler engelsk til mig, og jeg siger ’Hey jeg taler altså dansk, og de så bare fortsætter på dansk uden at reflektere over det – så giver det mig en følelse af, at de er ikke tænker over, at de lige har placeret mig i en kasse som ikke-dansker udelukkende på grund af min hudfarve,« forklarer Ayan og fortæller, at hun godt ved, at det kan være svært, hvis man aldrig har været i sådan en situation.

»Det er også derfor jeg står frem med min historie, både på Facebook, på Min blog, i radioen, på Instagram og nu også i lokalavisen,« siger hun og smiler.

Hverdagsracisme

»Det er vigtigt at delagtiggøre folk i, at der findes hverdagsracisme. Hvis den ikke bliver italesat, er der er hellere ingen til at sige fra overfor den.

Har du oplevet hverdagsracisme?

»Ja, flere gange. Der var engang, hvor jeg var i svømmehallen. Jeg var højgravid. Da jeg skulle klæde om, ville jeg gerne ville bruge et omklædningsrum, men jeg gav selvfølgelig plads til en ældre kvinde, der gerne ville bruge det. Da jeg flyttede mig for hende, sagde den samme ældre kvinde: ’Du er ligesom alle de andre ballademagere.’ Jeg spurgte hende, hvad hun mente med det. Hun svarede, ’du er ligesom alle de andre’. Jeg blev selvfølgelig vred og forsøgte at fortælle hende, at sådan skulle hun ikke tale til mig. Der var en masse kvinder i omklædningsrummet, men der var ikke en eneste der kom mig til undsætning. Det var virkelig ubehageligt,« fortæller Ayan, der tilføjer, at hun var gravid og meget sårbar.

»Min svømmelærer kom efterfølgende hen til mig og sagde »Ayan, det var godt, du sagde noget! Jeg tænkte: ’Hvad skal jeg bruge det til, hvis der ikke er nogle der støtter op omkring at komme racismen til livs?«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Socialdemokratiet har sagt nej til byggeplanerne for Kong Georgs Vej, Fuglebakkevej og Bycampus ved Rolighedsvej, der ses her på billedet.

DEBAT: S: Ja tak til afbalanceret byudvikling på Frederiksberg

Det er bare med at snøre vandrestøvlerne, når Dansk Vandrelaug inviterer på vandretur tirsdag 3. marts.

Snør støvlerne: Tag med på fyraftenstur til byens parker og haver