Iført handsker og maske leverer 34-årige Salim Nielsen varer til borgere i København.
Iført handsker og maske leverer 34-årige Salim Nielsen varer til borgere i København. - Foto: Privatfoto

Salim køber ind for udsatte: Hjælper Karen med hjerteproblemer

I onsdags meldte hjælpeorganisationen Røde Kors ud, at de nu tilbyder hjælp til de borgere, der ikke har mulighed for at handle ind selv på grund af corona-karantæne.

Siden har flere privatpersoner meldt sig på banen og tilbudt deres hjælp, og en af dem er 34-årige Salim Nielsen fra Østerbro. I et opslag på Facebook-gruppen ’Det sker på Østerbro’ skriver han, at han er klar til at køre ud med varer til corona-smittede og folk, der er i smittefare.

»Hvis man har mulighed for at hjælpe andre, der ikke kan hjælpe sig selv, så er det det eneste rigtige at gøre. Men man skal tage sine forholdsregler. Jeg sørger selv for at iføre mig maske og handsker, og så spritter jeg mine hænder af, inden jeg tager ud til borgerne,« siger Salim Nielsen.

Salim Nielsens opslag har fået masser af positive reaktioner i Facebook-gruppen Det sker på Østerbro. Andre har kommenteret opslaget med henblik på at få bragt varer ud. Blandt andre Karen Margrethe Anine Christiansen, der døjer med hjerte- og åndedrætsproblemer.

»Det er et totalt fint tilbud. Jeg er 70+ og har hjerte- og åndedrætsproblemer. Jeg har ingen, der kan hjælpe mig, og det er umuligt at blive medlem af de andre (grupper red.). De er blokeret af dem, der skal have en masse bragt,« skriver hun i en kommentar til opslaget.

Sådan leverer han varerne

Indtil videre har Salim Nielsen planlagt at levere varer på søndag. Inden han tager på indkøb, sender borgerne en indkøbsliste til ham og angiver, hvilket supermarked han skal handle ind i.

Derefter kører han ud til borgerne på deres adresse – iført handsker og maske – og stiller varerne ved deres dør. Her snakker Salim Nielsen gerne med borgerne, men gerne med en vis afstand, så ingen risikerer at blive smittet. Leveringen af varerne er gratis, og borgerne kan enten betale for varerne kontant eller via betalingsappen MobilePay.

Salim Nielsen er åben over for at levere varer i hele København.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Her ses billedkunstner Jan Oskar Rønnow foran sine billeder, der forestiller sandkorn.

Nordvest-kunstner stiller skarpt på sandkornets nuancer

Hotel Bella Sky er et af BC Hospitality Groups hoteller.

Corona: BC Hospitality Group varsler over 350 afskedigelser