Det er her fra Nordhavnsvej, at der skal fortsættes i en Nordhavnstunnel under vandet til Nordhavn
Det er her fra Nordhavnsvej, at der skal fortsættes i en Nordhavnstunnel under vandet til Nordhavn - Foto: Michael Paldan (arkiv)

Rådgiver valgt til stort tunnelbyggeri

I løbet af coronatiden har Vejdirektoratet valgt Rambøll Danmark A/S som hovedrådgiver på projekt Nordhavnstunnel, hvor der skal bygges en 1,4 km lang tunnel i forlængelse af Nordhavnsvej, som skal gå under Svanemøllehavnen og frem til Kattegatvejs forlængelse i Nordhavn. Derudover skal der anlægges en midlertidig erstatningshavn til de mange brugere af havnen.

Rambøll er valgt ud af et felt på i alt fem tilbudsgivere, hvilket er sket på baggrund af blandt andet forslag til opgavens løsning, tilbuddets pris og organisation.

»Vi glæder os til samarbejdet med Rambøll og til at komme i gang med det omfattende arbejde med anlæg af en tunnel midt i København. Vi modtog fem særdeles velkvalificerede bud på opgaven som hovedrådgiver. Det var et utroligt tæt løb, og vi er meget tilfredse med resultatet,« siger Silas Nørager, der som projektleder i Vejdirektoratet skal stå i spidsen for projektet, i en pressemeddelelse.

De øvrige fire tilbudsgivere efter prækvalifikation var: Arup and Partners Limite, COWI, Sweco og WSP / Orbicon.

Vejdirektoratet er bygherre på projektet. Efter anlæg bliver tunnelen overdraget til Københavns Kommune, og tunnelen bliver dermed en del af det kommunale vejnet som forlængelse af Nordhavnsvej, som blev indviet i slutningen af 2017.

Projektet finansieres af By og Havn I/S, der også står for den generelle byudvikling i Nordhavn, Københavns Kommune og det fremtidige selskab for Lynetteholmen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Politiet festede med beboerne: Dansende hørebøffer på Sjælør Boulevard

Det fyldte bassin.9

Fliserne er nye, og bassinet er fyldt – nu venter vi bare på svømmerne