Sognepræst Julie Damlund er selv sønderjyde og tilknyttet Taksigelseskirken, som er opført i 1927 i taknemmelighed for genforeningen syv år tidligere. I baggrunden ses monumentet.
Sognepræst Julie Damlund er selv sønderjyde og tilknyttet Taksigelseskirken, som er opført i 1927 i taknemmelighed for genforeningen syv år tidligere. I baggrunden ses monumentet. - Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix

Beboere fik en lys idé: Nu er der spot på indgangen til Fælledparken

Genforenings-monumentet bag metrostationen på Trianglen skal nu kunne ses i mørke. Ejerforening på Østerbrogade fik idéen, og Carlsbergfondet har finansieret det.

Forårssolen strålede, omend det var småkoldt, i eftermiddags, derfor var det svært at se det lys, som nu er kommet på Genforeningsmonumentet ved indgangen til Fælledparken fra Trianglen.

Monumentet er opført af Carlsbergfondet i 1930 som minde om genforeningen af Sønderjylland med det øvrige Danmark ti år tidligere, i 1920. Et 100 års jubilæum som er særdeles omtalt i år.

Genboerne

Det er Carlsbergfondet, som her 90 år efter indvielsen af værket har finansieret belysningen, så det nu kan ses i mørke.

Idéen kom fra genboerne i Ejerforeningen Østerbrogade 70, der ligger på den anden side af Trianglen i forhold til monumentet.

»Efter metroen åbnede, syntes vi, at der manglede noget, som om der var et mørkt hul,« fortæller formanden for ejerforeningen, Finn Schulz.

De kom derfor på idéen om at belyse Genforeningsmonumentet. De kontaktede Københavns kommune, og herfra blev de guidet videre til Carlsbergfondet, da de fik oplyst, at det var dem, som stod bag opførelsen af monumentet.

Det endte derfor med, at fondet finansierede et ’illumationsprojekt’, og nu kommer der lys på monumentet med moderen og barnet, som illustrerer moder Danmark og Sønderjylland.

Til arrangementet, hvor belysningen blev afsløret, var der taler ved overborgmester Frank Jensen (S), professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, Anders Kaare, formand for Grænseforeningens afdeling for København og Frederiksberg og sognepræst Julie Damlund fra Taksigelseskirken på Jagtvej.

Håb om åben grænse

Julie Damlund er selv sønderjyde, og så er kirken på Østerbro opført i 1927 i taknemmelighed for genforeningen syv år tidligere. Østerbro er dermed rig på symbolik og mindesmærker omkring genforeningen af grænselandet.

Både Julie Damlund og Flemming Besenbacher håbede i deres taler på, at grænsen mellem Danmark og Tyskland atter kan åbnes, så familie og venner på begge sider atter kan se hinanden.

»Vi har brug for grænser, men det er bedst, at der også er nogle åbne døre ud og ind. Lad os tænke på grænsen som en hæk, hvor der også er åbninger, vi kan komme igennem,« lød det fra Julie Damlund.

Arrangementet i Fælledparken i dag skulle have været med korkoncert, fodbold på græsplænerne og deltagende skoleklasser, og så skulle der have været kaffe og kage i Taksigelseskirken. Dette kæmpe arrangement kunne i sagens natur ikke blive til noget.

Til arrangementet blev der lanceret en særlig genforeningsøl brygget af Carlsberg på sønderjysk rugbrød.

Så var der en særlig genforeningsøl brygget på sønderjysk rugbrød.

Så var der en særlig genforeningsøl brygget på sønderjysk rugbrød. – Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Irma har åbnet 69 døre for at gøre plads til små producenter. Blandt andet Badboy fra Vestebro.

Irma åbner dørene for en Badboy fra Vesterbro

A. Silberg Automobiler på Ndr. Fasanvej på Nørrebro, hvor Agnete Munksgaard købte sin arktisblå folkevogn med skydetag i 1960. Fotografen er ukendt; Henrik Behrens Henriksen har fået billedet af en søn af en VW-forhandler, der samlede på fotos af andre forhandlere.

Efterlysning: Kendte du mon frøken Agnete med folkevognen?