Krydstogtskib ved terminalen ved Oceankaj i Nordhavn.
Krydstogtskib ved terminalen ved Oceankaj i Nordhavn. - Foto: Michael Paldan (arkiv)

Politisk forlig: Selvom krydstogtskibe ikke ligger til kaj i coronatiden, skal der gøres klar til strøm

Selvom coronatiden har sat krydstogtbranchen på stand-by, holder politikerne på Københavns Rådhus fast i, at der skal være landstrøm på Langelinie og i Nordhavn.

Forurening fra krydstogtskibe er ikke noget problem for beboerne ved Langelinie dette forår.

Der ligger ikke et eneste skib til kaj for tiden.

Hvornår og i hvilket omfang det bliver til noget igen, vides ikke, men at der skal strøm til disse skibe for at mindske forureningen, skal ikke forsinkes, har et politisk flertal på Københavns Rådhus besluttet sig for i den såkaldte overførselssag.

»Det glæder mig, at der fortsat er bred opbakning til at etablere landstrøm til krydstogtskibe både blandt partierne på rådhuset og hos By & Havn og Copenhagen Malmö Port – på trods af, at corona har revet tæppet væk under krydstogtindustrien. Der kommer formentlig slet ingen skibe til København i år. Jeg håber, krisen kan bidrage til en grøn revolution i branchen, og derfor glæder det mig, at vi kan arbejde videre med planen om landstrøm i Nordhavn og på Langelinie,« udtaler overborgmester Frank Jensen (S) i en skriftlig kommentar til Østerbro Avis.

Rigeligt i langdrag

Efter tidsplanen skal der senest i foråret 2022. Det forventes, at der kan etableres landstrøm på Langelinie i foråret 2023. Politikerne håber, at coronasituationen ikke påvirker det.

»Jeg lægger fortsat pres på, så vi kan få anlæggene i brug så hurtigt som muligt,« siger Frank Jensen (S).

I aftalen fremgår det også, at kommunen er villig til at supplere med flere penge, når nu det er svært at få rederierne og kunderne til at bidrage med noget i coronatiden, hvis det juridisk afklares, at det kan lade sig gøre.

Formand for Østerbro Lokaludvalg, Allan Marouf, glæder sig over, at politikerne holder fast i planen for landstrøm.

Han mener, at de har tøvet alt for længe.

»Sagen er trukket rigeligt i langdrag i forvejen. Jeg kan godt tænke mig, at der bliver sat turbo på sagen. Det vil passe godt, at man etablerer det, mens der er fred og ro på Østerbro for de store skibe, som forurener og sviner vores bydel,« siger han.

København, som ellers har et grønt image, er på dette punkt langt efter flere byer i Norge, som allerede har indført landstrøm. Også flere andre storbyer i Sverige, Finland, Baltikum og Tyskland, er foran København og har enten indført landstrøm eller er i gang med det.

I 2020 skal færgen mellem København og Oslo gøres klar til at modtage landstrøm i de to byer. Det er rederiet DFDS, som står for det, og kan lade sig gøre, fordi det allerede er indført i den norske hovedstad.

Brobold og bosted

I overførselssagen er der også på Østerbro blevet plads til mere badezone ved Sandkaj i Nordhavn, anlæg af faciliteter til brobold – fodbold på gadeplan, planlægningsbevilling til skoleidrætshal på Nørre Fælled Skole, og der er fundet en løsning omkring Rønnebo, så bostedet ikke alligevel flytter til Ryparken.

Overførselssagen er vedtaget af partierne, som indgik budgetforlig sidste efterår: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet, de radikale og Venstre.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christel Heiselberg og Elisa B. Nedergaard slår haven op til et stort loppemarked.

Forny forårsgarderoben: Elisa og Christel holder udendørs loppemarked i privat have

Bispebjerg Lokaludvalg mener, at det er kritisabelt, at der ikke er bedre rammer for de tusinder af børn, der kommer i skolehaverne, og ønskede derfor penge af Københavns Kommune til nogle mere tidssvarende, indendørs faciliteter. Det fik de ikke i denne omgang.

Blakket begejstring i Bispebjerg: Håbede på et skolehavehus, men fik et par hængsler til kirkegården