Yussuf Poulsen skal ikke spille EM i Parken på barndommens Østerbro den kommende sommer. FOTO: Jens Dresling/ Politiken/ Ritzau Scanpix
Yussuf Poulsen skal ikke spille EM i Parken på barndommens Østerbro den kommende sommer. FOTO: Jens Dresling/ Politiken/ Ritzau Scanpix

EM er udskudt, men 2021 kan blive et brag af en sportssommer i København

Cykelløbet Tour de France og EM i fodbold er to af de største sportsbegivenheder i verden. Og der er store chancer for, at de to begivenheder finder sted i København i sommeren 2021.

I forvejen er starten af Tour de France programsat til den sommer i København, mens det var meningen, at fire ud af EM’s kampe skulle spilles i Parken i 2020.

Nu har det europæiske fodboldforbund imidlertid udskudt slutrunden til 2021 på grund af coronavirussen, der hærger Europa for tiden.

Umiddelbart vil det give mening at holde EM i de samme 12 byer, som det var planlagt til i 2020. Det er dog ikke 100 procent sikkert, men Dansk Boldspil-Union (DBU) håber, at det lader sig gøre.

»Vi har alle glædet os til at holde en kæmpe fodboldfest i København og i resten af Danmark, og vi vil gerne være med i 2021. Vi bliver dog nødt til at undersøge, hvad der er muligt, både i forhold til Parken, hoteller og resten af det kæmpe set-up, det er at afholde fire kampe i en EM-slutrunde. Vi ønsker en ansvarlig og bæredygtig løsning,« siger DBU’s formand Jesper Møller i en pressemeddelelse.

EM i fodbold skal finde sted i dagene 11.juni-11. juli 2021. I tilfælde af der skal spilles i Parken, vil den sidste kamp formentlig blive lige inden 1. juli.

Tour de France-enkeltstarten, som er første etape i verdens største cykelløb, skal være 2. juli i København, men der de to følgende datoer køres to etaper andre steder i Danmark.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Skuespiller Rasmus Hammerich satte gang i klapperiet på Vesterbro og med lynets hast spredte klappe-fænomenet sig over hele landet.

Han fik Vesterbro til at klappe: »Det handler vanvittigt meget om at stå sammen«

Frederiksberg Kommune giver de private leverandører en håndsrækning i form af fremrykkede betalinger af fakturaer for i alt 98 millioner kroner.

Håndsrækning til 879 leverandører: Kommunen fremrykker betaling af regninger