I denne uges klumme skriver Githa Schultz om vold og stoffer. To ting, hun afskyr over alt på jorden.
I denne uges klumme skriver Githa Schultz om vold og stoffer. To ting, hun afskyr over alt på jorden. - Foto: René Mølskov

Klumme: Gruppevold og stoffer

Er der noget, jeg afskyr og samtidig ikke har respekt for, er det trusler og vold. Trusler og vold er fundamentalt ødelæggende for et menneskes liv. Både trusler og/eller vold medfører livsvarige psykiske mén for offer og pårørende.

Da jeg voksede op på Vesterbro, var de eneste voldsparate grupper, jeg kendte til, rockerne. De slog bare ikke sagesløse ned, men gerne den rivaliserende rockergruppe.

Jeg har haft et par velfungerende kærester på det rent arbejdsmæssige plan, den ene læge og den anden pressechef. Begge deres brødre var rockerrelaterede. Den ene bror var ’inkassomedarbejder’.

Og sammen med den anden kæreste har jeg også engang oplevet, at rockerne bankede på i den lejlighed på sygehusområdet, vi boede i, mens min kæreste arbejdede som sygehuslæge.

Min kærestes bror var motorcykelrelateret til en rockergruppe. En af deres »brødre« havde brug for at blive tilset, og da min kæreste var læge, kunne han ikke afvise at hjælpe. Rockeren var blevet skudt, og en kugle skulle opereres ud i rockerborgen udenom anmeldelse.

I dag er volden – især den umotiverede – langt værre.

Tag nu bare drengen med sin lillesøster i hånden for nylig på Albertslund Station. En dreng på 17 år blev slået ned for øjnene af sin lillesøster. En stor gruppe, der talte mere end 12 personer i en slags fælles forståelse, på den måde, at ingen indbyrdes i gruppen stopper hinanden.

Tre i gruppen ender med at banke drengen på den ondeste måde. Drengen slipper heldigvis væk, mens hans lillesøster grædende har set det hele.

Man kan undre sig over, hvad der foregår inde i hovedet på den slags mennesker. Temmelig reptil måde at overfalde andre folk på. Voldsgrupperne minder om adfærdssituationer mod de svageste i dyreverdenen kombineret med krybdyrenes reptilhjerner. Ikke at den 17-årige er svag, men i det øjeblik, at han står alene med sin lillesøster overfor en truende gruppe, er han. Man er afstumpet, når man tæsker en dreng med sin lillesøster i hånden uden grund.

Indenfor de sidste 25 år kender jeg personligt til otte overfald bare i min omgangskreds. Alle otte overfaldet af en gruppe indvandrere umotiveret. Jeg er også selv blevet truet ved min bopæl af en desværre stereotyp klædt indvandrer på 1,90 cm med Canada Goose-jakke og Adidas-sko.

Han kaldte mig »so« tre gange, fordi jeg stillede ham et spørgsmål i forbindelse med en ulovlig handling, han var i færd med. Jeg undgik kun bank, fordi jeg narrede ham.

For cirka 25 år siden kendte jeg en homoseksuel zoneterapeut, der arbejdede i Istedgade. Og han blev overfaldet af en indvandrergruppe, som havde omringet ham, knipset tændte cigaretgløder mod ham, ligesom de slog ham. Han havde intet gjort.

Nogle gange, når jeg læser om overfald af sagesløse eller personligt kender nogle, som er blevet overfaldet, ville jeg egentlig ønske, at der bare én gang de seneste 25 år ikke havde været indvandrere involveret i den her type gruppevold. Men sådan er det ikke.

Der er selvfølgelig også de mennesker, en dansker og mere sjældent ligeså kridhvid i huden som lokummet og som tager stoffer og bliver truende.

Ham oplevede jeg på en ellers pæn bar for nylig. Jeg kendte ham ikke og havde aldrig set ham før, og vi stod i hver sin ende af baren. Han fik øje på mig og gjorde halshugningstegnet, ‘skød’ med fingerpistol og ‘smed’ en håndgranat mod mig.

Det gentog han et par gange, mens han kiggede mig i øjnene. Heldigvis var ejeren til stede og tilkendegav, at jo, han var vist på et eller andet og ville holde øje med ham. Han kom ned imod mig og stillede sig op og stirrede tavst med et psykosmil på mig.

Og jeg sagde lavmælt til ham, at havde han lavet de her dødstegn mod mig i lufthavnen, havde jeg anmeldt ham for mordtrusler og håbet, at jeg også havde fået det filmet. For beviser er jo så vigtige. Og tolerancen i luften eller i lufthavnen for truende eller voldelige langt mindre tolerant end på gadeplan.

Men lige pest og kolera er det, om det er white trash boy på stoffer eller indvandrergrupper, der er truende og voldelige.

Og ser man nogle blive overfaldet eller truet på livet, har man en forbandet pligt til at blande sig på den ene eller den anden måde. Folk vil eller tør mange gange ikke at blande sig, lige indtil det en dag rammer dem selv.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Harlem Globetrotters gæster Nørrebrohallen med tricks og løjer på søndag.

Verdenskendt basket-showhold driver gæk med nørrebroerne på søndag

Bergensgade 10 på Østerbro hvor P.S. Krøyer boede om vinteren på sine sene år. Om sommeren var han i Skagen.

Krøyer boede (også) på Østerbro