Klummeskribent Githa Schultz er ovenud tilfreds med Sanne Salomonsens optræden i Det Kongelige Teater torsdag 20. februar.
Klummeskribent Githa Schultz er ovenud tilfreds med Sanne Salomonsens optræden i Det Kongelige Teater torsdag 20. februar. - Foto: Githa Schultz

Klumme: Sanne Salomonsen på Det Kongelige Teater

Da jeg først havde passeret Fort Knox, den nye sikkerhedsvirkelighed på den ædle gamle, danske nationalscene, og var blevet befamlet af teatrets svar på security i lufthavnen og havde fået min vand og aftenens doggybag med mig under armen, kunne jeg endelig indfinde mig på min plads på 2. etage med udsigt til to timers akustisk, musikalsk oplevelse med Sanne Salomonsen.

Og hvilken oplevelse. Sanne Salomonsen havde hevet alt op, der i hendes øjne måske var lidt overhørte numre, og som hun gerne ville give nyt liv i akustisk version.

Bortset fra den gamle scenes 3. etage var teatret fyldt, og begejstringen var stor. Vi kunne ikke rigtig synge med på mange af sangene. Måske fordi mange af os har haft Sannes store hits som yndlingsnumre, og kun få af dem var med på setlisten. Det ene set bestod af Sanne Salomonsens engelske numre, det andet hendes danske.

Når man kigger på den sympatiske sammensætning af det akustiske band, kunne man måske selv ønske at have fået et barn, der havde ens egne talenter og fulgte med på turné resten af ens dage.

Det er sgu lidt rørende, at Sannes søn er med på guitar, og at hun bare er så glad og stolt over ham. Og nær glemmer i sin moderbegejstring, at vi er der for at høre hende ikke mindst.

Men Victor Ray er en dygtig musiker ligesom resten af bandet, der består af Annika Askman og Mads Løkkegaard.

Som hun sidder der og troner sig ved den royale bordende i Queen Rock Mama-stolen og optræder, når hun helt op på 2. balkon uden problemer og giver følelsen af intimitet blandt så mange mennesker.

Det er som at have Sanne Salomonsen siddende derhjemme ved middagsbordet, hvor vi hygger os med hendes musik, og Sanne fortæller musikhistorier mellem sangene. Ægte, ukrukket, sympatisk og ikke mindst taknemmelig er Sanne Salomonsens menneskelige kendetegn.

Hun og jeg har en ting tilfælles, udover at jeg elsker hendes musik. Vi har begge haft en blodprop. Hun havde en i hjernen, og jeg havde en i hjertet. Begge alt for tidligt i vores liv.

Sanne har været hårdt ramt, og hun fortæller også, at hun med sine venstre fingre ikke rigtigt kan spille samme rock-riffs på guitaren, som hun kunne i de gode gamle dage. Til gengæld giver hun den gas med højre arm på tambourin og tromme under koncerten.

Havde hun ikke sagt det selv, ville man aldrig have tænkt på, at hun har haft en lammelse i forbindelse med blodproppen. Der var specielt et nummer, som fandt vej op til 2. sal med lydens hastighed lige ind i hjertekulen fra hendes 1996-album.

Sannes version og bidrag til grungemusikkens fødsel, og som hedder ”Det røde blod.” Sange, som man af uransagelige grunde kan teksten på, men har glemt alt om. Så smuk og rørende udført i akustisk version.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den lede musikanmelder Thomas Treo, hvor jeg samtidig heller ikke kan lade være med at grine af hans anmeldelser.

Og man ved jo, at han konsekvent disser alt, der har talent, og som faktisk i årtier har leveret uforglemmelige musikalske gaver til befolkningen, og som absolut er en live-optræden værd anno 2020. Som for eksempel Sanne Salomonsen.

Hun er Danmarks ’rock mama’. Det ved vi, og med den her akustiske turné får vi slået fast, at hun udover rock også altid har mestret blues, jazz, pop, country og grunge. Hendes scenetøj er to die for. Hendes lange lækre hår og slankefigur er stadig to wish for.

Og en af de få ting, min far har foretaget sig, og som jeg er evigt taknemmelig for, er, dengang han tog mig med i Falkoner Teatret i 1970`erne for at høre den meget unge Sanne Salomonsen i en musical.

Jeg er flasket op med Sanne på Vesterbro, og i min ægyptiske grav skal alt Sannes musik med til evigt lykkeligt afterparty.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bygningen på Bernhard Bangs Allé 25 har tidligere huset en skofabrik, og så var den kulisse i ‘Krøniken‘.

‘Krøniken’-kulisse solgt for 150 millioner kroner

Der er ikke langt fra skærmen med formlerne til køkkenet i den nye uddannelse.

Kloden på ret kurs fra Vigerslev Allé med ny uddannelse i gastro-videnskab