Kraken – formidabel, fængende og en fryd for øjet

Jeg stod på havnen den dag, de overlevende kom i land. Sådan starter Benni Bødkers nyeste roman, Kraken, hvor vi følger jeg-fortælleren Marius, en ung dreng, hvis far var ombord på den ekspedition, der kun talte fem overlevende. De overlevende, som han ved bogens start står klar til at modtage med håbet om, at hans far er blandt dem.

Det er han ikke.

Så da en ny ekspedition søsættes, sniger Marius sig med ombord på skibet for egenhændigt at finde ud af, hvad der skete, da hans fars skib gik ned i Nordhavet. For de overlevende taler om et uhyre, et uhyre, der lever på havets bund og knuser skibe med sin gigantiske krop.

Benni Bødker har knækket koden til spændingsromaner, til gys, til at fastholde sine læsere fra første til sidste side. Målgruppen er ganske vist unge læsere, ofte på mellemtrinnet, men selv kunne jeg ikke undsige mig den følelse af snigende gru, der opstår, når man vender side efter side i

Kraken.

Sproget er formidabelt og fængende – der er styr på de nautiske termer og de myter, der trækkes på, bliver på gyseligste vis bragt til live.

De sort-hvide illustrationer – Simon Bukhaves papirklip – er en fryd for øjet og understreger samtidig stemningen af kulde, vand og vanvid.

Kraken egner sig glimrende til fælleslæsning, højtlæsning eller egen læsning. Så står du og overvejer, hvordan du kommer udenom det obligatoriske snarlige påskeæg til nevøer, niecer eller egne børn, så læg Kraken i ægget. Hvis du altså tør!

Benni Bødker: Kraken, Forlaget Corto, 122 sider  

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Elever gik i march for et bedre klima

Tilbage til fortiden: Få unikt indblik i de parisiske musiksaloner