Vi mødte Ditte Marie Størner fra Børnekulturstedet Karens Minde i efteråret, hvor hun sammen med Lasse Skov Laursen fra helhedsplanen Fællesskaberne præsenterede Sydhavnens nye foreningshus ‘Huset 2450‘.
Vi mødte Ditte Marie Størner fra Børnekulturstedet Karens Minde i efteråret, hvor hun sammen med Lasse Skov Laursen fra helhedsplanen Fællesskaberne præsenterede Sydhavnens nye foreningshus ‘Huset 2450‘. - Foto: Benedicte Lorenzen

Børnekulturen: »Mest af alt glæder jeg mig til sommer«

Ditte Marie Størner

Leder Børnekulturstedet Karens Minde

På det helt nære plan ser jeg frem til at Børnekulturstedet Karens Minde nu endelig får mulighed for at præsentere musikundervisning for Kgs. Enghaves børn. Det kan lade sig gøre, fordi vi har fået mulighed for at leje os ind i HUSET 2450. I det hele taget er jeg spændt på, hvad det hus kommer til at udvikle sig til – et nyt slags folkehus, et foreningshus, et centrum for dansemiljøet eller noget helt fjerde.

Derudover er jeg spændt på, om Sydhavnens Folkemøde kommer igen og i så fald i hvilken form. Jeg var dybt imponeret over det arrangement og den opbakning, arrangementet fik i 2019.

Og så er jeg frygtelig bekymret for den retning Københavns Biblioteker tager i øjeblikket, hvor ubemandet åbningstid fylder mere og mere, og bibliotekarerne samles i faglige fællesskaber langt fra deres lokale lånere. I mine mørkeste stunder frygter jeg, at Sydhavnens Bibliotek bliver en tom skal uden de varme hjerter, som ellers har kendetegnet det bibliotek i årtier. Men det kan også være, cheferne opdager, hvor meget der går tabt i litteraturformidlingen og biblioteksoplevelsen, når bibliotekarerne forsvinder fra bibliotekerne.

Men mest af alt glæder jeg mig til sommeren 2020, hvor der kommer til at ske flere nye og store begivenheder på Børnekulturstedet, som jeg endnu ikke kan løfte sløret for.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Palle Hyldgård Poulsen.

Årets lydbog af lokal forfatter

Kirsten Lindberg Andersen, formand for Ørestads Parkeringsforening og talskvinde for de fire borgere, der har stævnet Københavns Kommune og staten.

Retssag om Ørestads parkeringspriser forsinkes