Torvet i Spinderiet under den delvise nedlukning.
Torvet i Spinderiet under den delvise nedlukning. - Foto: Jacob Schneider

Shop amok: Spinderiet er klar med den røde løber

Valbys store shoppingcenter er klar til genåbning efter flere ugers corona-nedlukning.

I de sidste mange uger har Spinderiet forberedt sig på en længe ventet åbning, så man igen kan åbne op på forsvarlig vis for alle de savnede kunder.

Butikkerne i den udvendige del af centeret har fået tilladelse af myndighederne til at genåbne, og Spinderiet har da også allerede indført en række tiltag, som skal sikre, at genåbningen kommer til at ske i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger, når hele centeret får lov at genåbne, skriver Spinderiet i en pressemeddelelse torsdag.

»Vi har fået opsat kommunikation i hele centeret om at holde afstand, så besøgende ikke er i tvivl om, hvordan man skal bevæge sig i Spinderiet. Vi har et kundetællersystem, som hjælper os med, hvor mange kunder der er i centret, så vi ikke overstiger det antal, vi må ifølge vores kvadratmeter. Der er selvfølgelig også opsat håndsprit. Vi sørger for at holde vores kunder informeret omkring de forbehold, der skal tages, når man shopper,« fortæller centerchef Lisbeth Rosborg og fortsætter:

»Vi tager kundernes sikkerhed meget alvorligt, derfor er der også skruet op for rengøringen i centret, så alle flader dagligt bliver gjort rent eller sprittet af, og vagtnormeringen er ligeledes sat op, så de kan hjælpe os med at overholde myndighedernes anvisninger.«

Heldigvis er der plads til alle vores kunder fordelt hen over dagen, og plads nok til at folk både kan få shoppet samtidig med at der bliver holdt fint med afstand. Politiet har løbende været til stede i Spinderiet under nedlukningen for at tjekke, at alt er, som det skal være. Den dialog og samarbejde med de lokale myndigheder fortsætter efter åbningen.

Som center gør vi alt hvad vi kan for at vores butikker også bliver klar til at modtage kunderne.

Derudover har vi selvfølgelig en kæmpe tiltro til vores kunder om, at de vil gøre deres for at passe på sig selv og hinanden – for hvis vi alle shopper med samfundssind, så vil Spinderiet være et helt trygt sted at handle,« slutter centerchefen.

Følg med: spinderiet.dk

– Foto: Jacob Schneider

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Karina Pedersen, Simon Olesen og Rasmus Amdi Larsen åbner Restaurant Møntergade i det legendariske røde bindingsværkshus på hjørnet af Møntergade og Gammel Mønt.

Efter brand på populært spisested: Nu åbner madglad trio ny frokostrestaurant

Skolehaverne ligger i Frederiksberg Have.

Haver til Maver: I Frederiksberg Have gror et særligt læringsrum for børn