Louise Dubiel elsker det grønne og det gule Valby.
Louise Dubiel elsker det grønne og det gule Valby. - Foto: Jacob Schneider

Louise kickstartet af frygt og gårdmusik: Gennem coronatiden med den evige længsel i behold

For Valby-musikeren Louise Dubiel blev coronapanikken det, der fik hende videre i musikken. Gårdkoncerter og streaming fra stuen blev til nye fællesskaber, en musikvideo og et kommende album.

»Jeg har lavet rigtig meget musik tidligere, men så har der været to-tre år, hvor jeg har haft en tør periode. Men så besluttede jeg mig for at lave det her nummer færdig, som jeg var i gang med – og så det næste og det næste… Og DR sagde, at nu ville de spille mere dansk musik: Aha!«

For Valby-musikeren Louise Dubiel satte coronakrisen gang i den kreative åre. Hjemsendt fra marketingjobbet, som skulle skaffe smør på brødet, måtte hun kaste sig over noget, der gav smil på læben og mening med karantænen, fortæller hun, da vi møder hende på en ledig græsplet i den solbeskinnede Søndermarken.

Gammelt hit til Valby

Hendes nye sang ’En kvinde i evig længsel’ er en sang om at være på udkig hele livet – at søge imod noget større, i kærlighed, karriere eller livet selv. Singlen er den første af en række nye sange, Louise udgiver i løbet af foråret og sommeren 2020 – og som vil kulminere i et album senere på året.

Sangen er skrevet på melodien fra den 107 år amerikanske folkesang ’Man of Constant Sorrow’, som de fleste nok bedst kender fra filmen ’Oh Brother Where Art Thou’. Den så Louise som teenager og blev meget interesseret i musikken. Louise Dubiel besluttede at give sangen en ny, dansk tekst, fik den genindspillet af ægte Nashville studiemusikere og derefter revet fra hinanden og sat sammen igen i Tænkeboksen Studio, mens det stadig lå på Gammel Jernbanevej for godt et halvt år siden, fortæller Louise, som også har optrådt flere gange til Valby Kulturdage.

– Foto: Jacob Schneider

Fyldt køleskab, ingen jobs

Oplevelsen af en verden i krise var først en frygt for et rædselsvækkende dystopia, men siden en trodsig modreaktion, beskriver Louise:

»Det har været ret syret, synes jeg. Man har jo aldrig prøvet noget lignende – krig eller noget, hvor tingene bliver lukket ned sådan her. Aftenen før Dronning Margrethe skulle tale, var jeg ude at handle. Sådan: ’Nu skal vi hamstre, vi må ikke gå ud’. Det er første gang nogensinde, at jeg har haft et fyldt køleskab. Så var det heller ikke vildere, men jeg syntes, det var ret ’scary’ der i starten.

Jeg er ikke bange for sygdom, men jeg er bange for det med, at man ikke må noget. En militærstat, hvor regeringen siger, hvornår vi må slå en prut. Dét er jeg bange for. Først er der terrorlovgivning, så må vi tjekke alle, der går på Nørrebro. Så må vi gerne overvåge, og så må vi vaccinere eller chippe folk – og så må I ikke gå ud og samle jer eller demonstrere. Det er lidt uhyggeligt, men jeg prøver ikke at tænke for meget over det.

Og så begyndte koncerterne jo at blive aflyst. Jeg skulle være vært til en handicap-festival for tredje år i træk, og de ringede og aflyste. Og så kom den næste… Hva’ fa’en? Og jeg har ikke noget tv, for jeg prøver på ikke at få for meget lort – man bliver så deprimeret. Så blev jeg sendt hjem fra et salgsjob, jeg har ved siden af musikken.

Da jeg så fik sat mig ind i, hvad der egentlig skete, så begyndte det at blive sjovt. Altså, hvad kan jeg bruge sådan en tvunget ferie til? Man kan jo ikke bare sætte sig til at se Netflix,« fastslår den 35-årige musiker uden tøven.

– Foto: Jacob Schneider

Nyt gårdfællesskab

Og så gik det ellers løs med alternativer til de vante musikjobs:

»Jeg bor i samme blok som Morten Lucas, som nu tager rundt som den lokale gårdmusiker fra Valby, fordi han ikke har nogen indkomst. Vi gik ned i gården og sang sammen med Søren, som spiller kontrabas. Og nu har vi lavet fem-seks koncerter bare i vores gård. Folk åbner vinduerne, og folk klapper helt nede fra den næste gård også. Man gør det jo for at sprede noget glæde, når man nu ikke er ude at spille alligevel. Og at de måske vil lytte til en ude på den anden side af det her.

Man bor jo ellers i den her lejlighed og møder aldrig hinanden. Nu har folk åbnet op og klappet og råbt – et fællesskab, der ikke har været der før. Vi har aldrig lavet fælles grillaftener og den slags. Jeg mødte en pige på gaden, der sagde tak for sangen i går. Hvem er du? Og så bor hun i min gård. Det er ret fedt, og jeg tror da, at når det her er overstået, så skal vi lave en rigtig koncert, hvor folk er i gården, så man kan komme hinanden ved.

Jeg håber da, at vi vil være mere sammen og at der ryger et par lag overfladiskhed af, så vi bliver mere ærlige og åbne: Ser hinanden mere i øjnene, hvor vi nu går langt udenom hinanden. Jeg er da i hvert fald kommet tættere på mine naboer allerede,« siger Louise Dubiel, som siden da har livestreamet på Facebook næsten hver dag klokken 19 med klaver og ukulele hjemme fra lejligheden.

»Det er ikke alt sammen lige godt, men det er ret hyggeligt,« griner hun.

Lokale videoklip

Louise har udgivet 30-40 sange fordelt på fire plader og nogle singler, blandt andet albummet ’Forpulet perfekt’ fra 2010, hvor hun kalder titelnummeret for »hittet«.

I musikvideoen til Louises nye nummer har hun også taget bestik af coronasituationen:

»Jeg tjener jo ikke rigtigt nogen penge. Så min veninde tog sin iPhone og så tog vi ind til København med nogle venner. Der var jo tomt, så vi har fået nogle ret fede optagelser, hvor vi går rundt på række ligesom Olsen Banden. Vi stod oppe i Storkespringvandet og spillede, da politiet kom forbi, men det var helt fint. Vi filmede også på Vestre Kirkegård, og så har jeg selv klippet det hele sammen. Så det er meget lokalt,« griner musikeren og fortsætter:

»Jeg har også lavet to corona-sange. Så det har på en eller anden måde sat gang i noget for mig kreativt at være hjemsendt. Det, jeg ellers ville lave, hvis jeg havde tid, det kommer nu. Men det kræver noget, for man kan nemt falde i Netflix-fælden…

Men det er nok meget forskelligt: Jeg har en veninde, der er gymnasielærer og har to små børn, og kender ret mange lærere – de har ret travlt. Jeg har fået meget mere tid, men de tjener til gengæld penge,« fniser Louise, inden den alvorlige mine melder sig igen.

– Foto: Jacob Schneider

Fatalt og røvbesværligt

»Når man oplever sådan en krise, må man prøve at se, hvordan man kan komme ud på den anden side med noget godt. Altså, da jeg startede med at skrive musik for ti år siden, handlede det meget om dårlige ekskærester. Et virkelig dårligt forhold kan der komme en sindssygt god sang ud af, og et ret godt forhold kommer der ikke specielt gode sange ude af.

Nu er jeg jo blevet gammel, så jeg skriver ikke så meget om kærester. Til de næste sange har jeg tænkt over, hvem jeg kender, der har de mest forfærdelige skæbner, og så skrive glade sange om dem. Ok, der kan komme gode sange ud af ren ’happiness’, men det er mere interessant, når der er noget fatalt eller konfliktfyldt – sådan er det også som journalist, ikke? ’500.000 døde’ – i løbet af de sidste 2.000 år i Malaga eller noget…«

Den kække og eftertænksomme grinebider med musikalsk higen har boet i Louise lige så længe, som hun kan huske:

Jeg har altid været sådan en, der lavede shows sammen med naboens datter og trak vores forældre ind og kigge på i flere timer. Og de var meget søde til at være med. Og så har jeg gået til klaver og lavet fejl på fejl, gået til sang og kor i skolen og alt det der. Og da jeg var 15, spurgte min sanglærer, om jeg ville med ud at spille, altså røvballe-covermusik. Så var jeg i gang. Senere, da jeg var flyttet til Valby fra Hellerup, havde jeg en kæreste, der var røvbesværlig, som jeg skrev et digt om, og så kørte det bare,« slutter musikeren, inden vi går over til et gult hus og optager et lille reklamespot for den nye musikvideo.

Se mere – og find den nye video:

www.louisedubiel.dk

Facebook: ValbyLIV

Ekstranummer: To om Valby

Hvad er det specielle ved Valby?

»Vi har så meget park: Søndermarken, Valbyparken Damhussøen og Frederiksberg Have er også lidt vores. Tingstedet, ostebutikken og alle de små forretninger. Jeg elsker den lille landsbyfornemmelse, der er derinde i midten af Valby. Og så tager det ti minutter at cykle ind til byen. Nu får vi også en strand. Det er et helt vildt godt sted at bo.«

Hvad ønsker du for Valby de kommende år?

»Jeg ville ønske, at de bevarer de små, gule huse bag biblioteket og Valby Kro: De ikoniske bygninger, som gør bydelen til det, den er. Byg bare noget nyt på, men bevar den Valby-feeling. Jeg ville hade sådan en omgang moderne typehuse eller betonblokke. Og så håber jeg, der kommer noget fedt ud af Toftegårds Plads – musikscene lyder da suverænt.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Morten Nielsen (1922-44) var digter og modstandsmand. 29. august 1944 blev han fundet død af et pistolskud i brystet 22 år gammel. Den officielle dødsårsag var et vådeskud, men man vidste reelt ikke, om der var tale om likvidering eller selvmord.

Lokale modstandsfolk æres med mindesmærke

Louise Brinch Dam nyder godt af sin erfaring som konditor, når hun har startet sit eget konditori. FOTO: thomas Frederiksen

Kager som takeaway: Tidligere La Glace-konditor har åbnet ny café i coronatiden