Faxe Kondi på lager og et mål om bæredygtighed har bragt Faxe Kondi-is på menuen i Paradis Valby.
Faxe Kondi på lager og et mål om bæredygtighed har bragt Faxe Kondi-is på menuen i Paradis Valby. - Foto: Paradis Valby

Nu kan du få populær Faxe Kondi-sorbet i Valby

Du har nu mulighed for at smage Faxe Kondi is i Paradis på Toftegårds Allé, men indtil videre kun frem til 20. maj. Og det er der en helt særlig årsag til. Da corona kom til Danmark, måtte Atlas Biograferne i Rødovre lukke ned, men biograferne havde en masse Faxe Kondi sirup på lager, der ville overskride holdbarhedsdatoen.

Paradis i Odense besluttede sig for, at siruppen ikke skulle gå til spilde, og med bæredygtighed in mente eksperimenterede de derfor med en Faxe Kondi is, som var så velsmagende, at den nu er kommet til Valby. Takket været de fynske kollegaer, er der nu mulighed for at smage Faxe Kondi is i Hovedstaden.

Andre nyheder

»Vi har prøvet Faxe Kondi-smagen af, fordi der er noget dansk stolthed i sodavandsmærket, og så er danskerne jo bare vilde med Faxe Kondi,« fortæller Waqas Khilji, der er ejer af Paradis i Valby.

»Vi begynder ikke at eksperimentere med cola-is og fanta-is og sådan,« fortsætter han.

Isen er for få dage siden blevet inventar i frysedisken, og københavnerne er allerede vilde med smagen, men man skal lige vende sig til, at der ikke er brus i.

Desværre er den spændende smag kun midlertidigt på menuen, men hvis biografer ligger inde med Faxe Kondi sirup på lageret, der er ved at overskride holdbarhedsdatoen, så er Paradis i Valby meget interesseret i det, så de kan kreere endnu mere af den populære Faxe Kondi is, fortæller Waqas Khilji.

Siden 18. marts har Paradisbutikkerne kun være åben for afhentning af is. Deres centerbutikker har været lukket helt.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Marina og Andrea nyder solen sammen med deres datter Sara i et af de afmærkede felter. Hvert felt er på 40 kvadratmeter, hvori der kun må opholde sig 10 personer.

Kridtstregerne på Bryggen: »Det er historisk«

København får topscorer som studieby. FOTO: Steen Ole /Ritzau Scanpix.

København er kåret til Danmarks bedste studieby: Se hele listen her