Fang din by: Tag et billede af magien i din hverdag og deltag i stor fotokonkurrence

Københavns charme bliver dagligt fotograferet af begejstrede københavnere, der elsker at vise deres bydel. Hvis du er en af dem, der er hurtigt på kameraet, når hverdages magi viser sig, så læs med.

Solopgang over havneløbet. Menneskemylder på Strøget. Naturlig skønhed på Amager Fælled. København bugner af smukke fotomuligheder minut for minut, og lægger man vejen forbi Facebook ser man dagligt smukke billeder af en charmerende hovedstad.

Går du rundt med et lækkert billede af din bydel eller et helt særligt sted i København, så inviterer Dansk Arkitekturcenter for 5. år i træk til fotokonkurrencen ’Fang din by’.

Her opfordrer Dansk Arkitektur Center til, at man viser sin by, som man ser den.

Som i de tidligere år, er der også denne gang et tema, som er ’Hverdagsmagi’. Det kan være cykelturen til arbejde. Køen i supermarkedet eller gåturen med hunden.

De særlige kendetegn

Hvad er hverdagen for dig? Spørger Dansk Arkitektur Center, der opfordrer fotografer og fotonørder fra hele landet til indkapsle byernes særlige kendetegn, så man derigennem får vist, hvordan arkitekturen er med til at skabe rammen for hverdagen både derhjemme og ude i byens rum.

Juryen består i år af: Juryen består af stadsarkitekt Camilla van Deurs, programdirektør på Dansk Arkitektur Center Tanya Lindkvist, arkitekt og vært på DR Sonja Stockmarr, festivaldirektør på Copenhagen Photo Festival, Maja Dyrehauge Gregersen samt fotograf og fotoambassadør for Canon, Morten Nordstrøm.

I deres bedømmelse af billederne lægger de vægt på, at årets tema er tydeligt indarbejdet, at der er inkarnation mellem de fysiske rammer og mennesker, og at man har fanget en spændende billedekomposition.

Det kan du vinde

Projektet ’Fang din by’ understøtter ligeledes temaet for Dansk Arkitektur Centers store signatur sommerudstilling ’Hello Denmark’. Begge udstillinger stiller nemlig skarpt på livet i de danske byer, og på hvordan dansk arkitektur er med til at facilitere det gode hverdagsliv.

Fotoudstillingen kan opleves på Bryghuspladsen men får også liv andre steder som Københavns Hovedbanegård, Valby station og flere andre steder.

Der er gode præmier på højkant til vinderne af fotokonkurrencen – men selv hvis du ikke vinder, er der stor chance for at komme blandt de billeder, der udstilles i København.

Vinderen kan glæde sig til at se sit foto trykt på akrylplade fra ByWho i format 70×100 cm. Der venter desuden et Polaroid Kamera OneStep 2 Festive Edition Starter Set inkl. kamera, Color film for 600 Festive Red Edition samt Color Film for 600 Gold Dust Edition. Og sidst, men ikke mindst et årskort til DAC inklusiv brunch til fire personer

Nummer to og tre i fotokonkurrencen kan se frem til at få trykt deres foto på akrylplade fra ByWho i format 70×100 cm samt et årskort til DAC.

Konkurrencen løber fra 5. marts til 19. april 2020. Billeder der indsendes eller tagges efter denne dato tages ikke i betragtning til konkurrencen. Fotograferne bag de udvalgte fotos får direkte besked i uge 19 og skal derefter uploade deres fotos i høj kvalitet. Vinderne af 1, 2 og 3. præmien får også besked – men deres endelige placering afsløres først 5. juni til udstillingsåbning og præmieoverrækkelse.

Udstillingsperioden for billederne er fra d. 6. juni – 29. september.

Sådan deltager du

  • Læg dit billede på instagram med #fangdinby2020.

  • Eller send dit billede og kontaktoplysninger til fangdinby@dac.dk og skriv ”Fotokonkurrence Fang din by” i emnefeltet.

  • Fotokonkurrencen er støttet af Realdania og udviklet i samarbejde med Copenhagen Photo Festival.

  • Kilde: Dansk arkitektur center.

Fra sidste års fotokonkurrence.
Fra sidste års fotokonkurrence. – Foto: Julie Vinding Thomsen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Sørgemarchen og demonstrationen på Amager Fælled onsdag.

Protester mod byggeri fortsætter: Demonstration og sørgetog på Amager Fælled

Frederiksberg Rådhus.

Coronavirus: Opfordring fra rådhuset