Her viser Agnete fra Børneloppen én af de varer, der blandt andet var i udbud ved fredagens live-shopping.
Her viser Agnete fra Børneloppen én af de varer, der blandt andet var i udbud ved fredagens live-shopping. - Foto: Børneloppen Valby

Børneloppen indfører homeshopping

Covid-19 har gjort det svært for mange, også lokale butikker og de der ønsker at handle. Mange kan ikke gå ud grundet karantæne eller fare for at blive smittet.

Selvom mange shoppingcentre og butikker holder åbent i skrivende stund (13. marts), har Børneloppen i Valby taget lidt andre midler i brug, hvor der både tages højde for faren ved smitte, når flere mennesker er samlet i én butik, samt tages højde for deres standere og omsætning.

Børneloppen har med et reduceret antal medarbejdere i butikken, indført ’homeshopping’ i disse dage. Her viser de forskellige varer frem via live-streaming på deres Facebook side, Børneloppen Valby.

Dermed har man mulighed for, fra den anden side af skærmen, at følge med i hvilke varer der kan købes, hvad de koster, og ønsker man at købe, ringer man blot til det angivne telefonnummer, og betaler via Mobilepay.

Der kan også stilles spørgsmål til varerne, i kommentarfeltet, hvilke kan besvares direkte i live-videoen, af medarbejderen, og man kan også komme med ønsker til produkter de godt kunne tænke sig at se eller købe. Når man har købt en varer, kan denne afhentes i butikken, indenfor deres normale åbningstid.

Live shoppingen fortsætter så længe situationen forholder sig uændret, klokken 09.45 og igen klokken 13.00, vil man dagligt have mulighed for at shoppe via Børneloppens Facebook side, Børneloppen Valby.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

I disse corona-tider: Når vi viser os fra vores bedste side

Hugo Selles studerede hos Niklas Sivelöv på Musikkonservatoriet.

Spanier ved tangenterne