Leo og Ezra, de første reportere på ‘Coronanyt for børn’.
Leo og Ezra, de første reportere på ‘Coronanyt for børn’. - Foto: Privatfoto

Hverdag uden skole: Ezra og Leo laver nyhedsbrevet ‘Coronanyt for børn’

To børn i Sydhavnen følte sig helt lammede og karantæneramte, da deres skole lukkede. Så for ikke at gå til i TV-serier og kedsomhed laver de hver dag et nyhedsbrev på deres mors Facebook-side.

»Hej, det er Ezra og Leo Maxwell. Klokken er 11.09 og det er den 12. marts, 514 i Danmark har coronavirus.

Vi er alle sammen i karantæne: Intet skole, intet arbejde for nogen og masser stressede læger.«

Johanne Myginds to børn synes ikke, det har været fantastisk at blive sendt hjem fra de trygge rammer på Ellebjerg Skole. Så de har nu kastet sig ud i daglige skriverier, hvor de vender tankerne om coronasituationen i børnehøjde som reportere på deres mors Facebook-side.

Stor interesse

Og nyhedsbrevet søger flere reportere.

»Hvis du har et barn, der gerne vil skrive om hverdagen med corona, så skriv til Johanne Mygind eller bagom til mig, så sætter jeg dig i forbindelse med Leo og Ezra,« skriver deres mor.

Og der er allerede flere, som synes det er en god idé for børnene at vende oplevelserne på dén måde:

»God idé. Vores børn er hjemmeskole-unger. Så her er livet nogenlunde som det plejer. Dog uden at gå til parkour, legegruppe og legeaftaler. Vi tager ikke på biblioteket og museer, men nyder stadig haven, havet og skoven.

Og så ved vores børn faktisk ikke meget om covid-19. Vi har delt: ’Det er en rigtig slem lungebetændelse. Den er ikke farlig for os, men yderst ubehagelig. Vi passer på de svageste ved at undgå at blive smittet.’

De synes, det er lidt kedeligt, at de ikke kan ses med deres venner. Men de er ikke bange. For de har ikke læst nyhedsoverskifter eller hørt om frygten. Men jeg er fis’me taknemmelig for, de ikke har hørt, læst eller set noget, deres små børnehjerter ikke kan forholde sig til, heeelt herude på landet i hjemmeskolen,« skriver en.

En anden mor mener, at det er en kærkommen afveksling fra andre spontane sysler:

»Jeg sætter min Leo (7 år) på sagen i morgen! Kan evt. stoppe de evindelige hjemmebryggede kemieksperimenter, og jeg tænker også, at ’en kirke lavet ud af sko’ kan vente en dag eller to.«

En dreng skriver til de to nyslåede reportere:

»Kære Ezra og Leo.

Jeg hedder Bion Freyr Smilsen og jeg er 7 år gammel. Jeg bor på Midtsjælland. Jeg synes også det med coronavirussen er meget mærkeligt. Den måde at jeg opdagede at jeg ikke skulle i skole var at jeg opdagede en seddel på min dør, hvor der stod at jeg ikke skulle i skole. Så tænkte jeg at det var på grund af Coronaen. Jeg vil gerne være med til at skrive på nyhedetsbrevet Corona for Børn.

Vi ses, hilsen Bion.«

Reportage fra min vej til skole

Ezra Maxwell, reporter

Verden er stille. Den er ikke i ro, men stille. Det er sådan man har det, når man går udenfor.

Alle er bange ikke kun for sig selv, men også andre. Folk er bange for om deres familiemedlemmer dør eller bliver syge eller Danmark bryder sammen. Jeg gider ikke at lyve. Jeg siger det, som det er: Den nye coronavirus kan godt være farlig for dem, vi holder af. Der er flere, som har coronavirus i Danmark end i England.

Vi børn sidder derhjemme og bliver mere og mere forvirrede og bekymrede og vil næsten hellere i skole end være derhjemme. Vi skal snart have online-skole og det er slet ikke det samme som skole, ingen venner i virkeligheden eller lærere. Hvis jeg skal være ærlig, så er det fucking nederen.

En tur til Ellebjerg Skole

Leo Maxwell, reporter

Dette er Leo Maxwell, jeg er fra Danmark, jeg har også har oplevet alle nyhederne, for mig var det meget bekymrende at vide det hele.

Jeg har mange venner, der har lige fra asthma til er naboer med folk, der arbejder på TV2.

Nå, da jeg var over på min skole var dar kun et barn i skole.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hygiejnen er alt andet end god flere steder på Nørrebrogade.

Kritisabel hygiejne på flere af Nørrebrogades kebabsteder

Jane Fredsbo fik pludselig stillet et stillads op ud for hendes soveværelsesvindue. Hun mener, at Københavns Kommune burde informere naboer til godkende byggerier. Også når kommunen ikke vurderer, at man som nabo skal partshøres i byggesagen, for på den måde at give muligheden for at forberede sig på et kommende byggeri. FOTO: René Mølskov

»Jeg føler mig klemt. Det tærer på min nattesøvn«