Er det svært at forklare Covid-19 derhjemme? Ny billedbog forklarer sygdommen i børnehøjde

Den columbianske forfatter og børnepsykolog Manuela Morina har udgivet en børnebog om Covid-19, som henvender sig til børn, og som har floreret vidt på sociale medier. Nu har to kvikke ansatte fra den boligsociale helhedsplan Fællesskaberne fået den oversat til dansk.

»Hej! jeg er en virus. Jeg er i familie med influenza og en normal forkølelse. Jeg hedder Coronavirus.«

Sådan begynder den columbianske forfatter og børnepsykolog Manuela Morina sin børnebog om Covid-19-virussen. En idé, der har floreret vidt omkring på sociale medier. Indtil i går var den kun udgivet på spansk og engelsk, men så fik Camilla Boye Mikkelsen øje på den. Hun er ansat som kommunikationsmedarbejder i KAB‘s boligsociale helhedsplan ’Fællesskaberne‘, som dækker Sydhavnen og Sjælør, og sammen med kollegaen Pernille Seeberg blev de hurtigt enige om, at børnebogen da skulle oversættes til dansk.

1, 2, 3, oversæt og udgiv

»Jeg besluttede at skrive til børnepsykolog Manuela Morina og spørge, om det ville være muligt at få en dansk version. Så sagde hun, at bogen er gratis, og i de her tider skal vi hjælpe hinanden, så hvis vi havde lyst til at oversætte den til dansk, så ville hun gerne sætte den op og lave en dansk version,« fortæller Camilla Boye Mikkelsen og fortsætter:

»Min kollega Pernille Seeberg og jeg vi oversatte den derfor i går, og så sendte jeg teksten til forfatteren i går eftermiddags. Tidsforskellen har så betydet, at hun har fået den sat op, mens vi andre sov, og nu har vi lagt den ud, så alle frit kan downloade den.«

Bogen er som sagt gratis og en mulighed for at tale med sin barn om, hvad Corona-virus er for noget. Du finder bogen her, hvor den nu også er tilgænge på flere andre sprog:

https://www.mindheart.co/descargables

Den boligsociale helhedsplan Fællesskaberne har også lagt bogen op som billeder på deres facebookside, hvis man vil se den er.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Linse Kesslers Dragør-villa er solgt.

Linse sælger Dragør-villa med stor rabat

Sasha Linds litografi over Trianglen, som pølsemanden på pladsen nu sælger.

Pølsemand sælger kunstværk i coronakrise