Det er ikke nemt at være erhvervsdrivende i Valby i disse dage, hvor corona-virussen tvinger mange til at holde lukket. Heldigvis er viljen til at hjælpe stor.
Det er ikke nemt at være erhvervsdrivende i Valby i disse dage, hvor corona-virussen tvinger mange til at holde lukket. Heldigvis er viljen til at hjælpe stor. - Foto: Rikke Milling (Arkiv)

Lokal mægler går til kamp for Valbys handelsliv: Vind nu og hent efter krisen

Ejendomsmægler Jessica Vang Starbeck har i dag fredag sat gang i en konkurrence, hvor lokale erhvervsdrivende har doneret præmier, man dagligt kan vinde, og som så skal hentes i vinderbutikken, når Coronakrisen er slut.

I en tid hvor den verden, vi er vant til at leve i, er vendt på vrangen, og hvor bekymringerne for morgendagen vokser dag for dag, er det heldigvis også en daglig trøst at se, hvordan lokalområderne træder sammen. Hvordan valbygensere kæmper for hinanden i dag, så alle kan komme trygt igennem Covid-19-krisen på den anden side. Både borgere og butikker.

Og de erhvervsdrivende har virkelig grund til dybe bekymringsfurer i panderne i disse coronatider, hvor mange må lukke for alt andet end take away. Heldigvis er villigheden til at redde Valbys handelsliv stort. Her på redaktionen knokler vi på det med to kampagner, og ude i Valby er der også et væld af initiativer i gang. Et af dem kommer fra Jessica Vang Starbeck, der til daglig er medindehaver af ejendomsmæglerbutikken Estate på Valby Langgade:

Læs mere: Nu samler vi Valby og Sydhavnen, Corona skal ikke slå det lokale handelsliv ihjel

Vind nu – hent efter krisen

»Min idé går ud på, at butikkerne derude byder ind med en præmie, de vil udlodde, det kan være et gavekort til en behandling, noget vin, eller noget helt tredje. Hver dag vil jeg så lave en konkurrence her på Estate Valbys facebookside, hvor jeg fortæller lidt om den forretning, som står bag dagens præmie og selvfølgelig henvise til deres facebookside eller hjemmeside. Jeg håber så, at der vil være en masse søde valbygensere, som vil deltage dagligt,« forklarer hun og tilføjer:

»Tanken er, at vinderne kan hente gaverne, når butikkerne igen holder åbent, så vi kan få lokket nogle folk derned og forhåbentligt få gang i salget igen. Her er det vigtigt at sige, at folk ikke skal komme herned til mig i Estate og hente gaverne. De skal ud i den butik, de har vundet en gave fra.«

Bunken vokser

Jessica Vang Starbeck blev inspireret til idéen tirsdag eftermiddag, hvor hun begyndte at ringe rundt til Valbys butikker, og da Minby.dk fangede hende onsdag formiddag var bunken af positive svar allerede begyndt at vokse:

»Jeg må indrømme, at jeg har tyvstjålet idéen fra Estate i Middelfart, som har lavet en lignende konkurrence der. Det blev jeg virkelig inspireret af og tænkte, at det kunne vi også gøre i Valby. Jeg begyndte derfor at kontakte lokale butikker tirsdag eftermiddag og mange har allerede sagt ja til at være med,« fortæller hun.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
To beboelsesvogne tll hjemløse ved herberget Lindevang.

Herberg giver de hjemløse eneværelser: Vi prøver at undgå desperation

Københavnere i forårssolen på Dronning Louises Bro, hvor mange færdes - også flere og mere tæt end på billedet.

Politiet: Vi taler ikke mere med store bogstaver, nu vanker der bøder