Det er dette område, der er nye planer for.
Det er dette område, der er nye planer for. - Foto: Illustration: Københavns Kommune

»Byggeplaner truer Valbys gamle landsby«

Konservative på rådhuset og lokaludvalget er bange for, at 3F‘s byggeplaner ved Mølle Allé og Valby Langgade vil spolere det centrale Valbys unikke landsbystemning.

»Det er jo en helt særlig landsbykarakter, Valby Langgade har, og det risikerer at gå fløjten,« siger Konservatives Jakob Næsager på rådhuset.

Københavns teknik- og miljøudvalg vedtog i sidste uge en såkaldt startredegørelse for området mellem Mølle Allé, Lillegade og Valby Langgade. Den baner vej for et nyt byggeri med ungdomsboliger, familieboliger, daginstitution rundt om karéen og inde i gården, ligesom Netto på langgaden kan udvides. Derudover kommer der en offentlig, grøn passage gennem gården med mødesteder for beboere og forbipasserende.

Københavns teknik- og miljøudvalg vedtog i sidste uge en såkaldt startredegørelse for området mellem Mølle Allé, Lillegade og Valby Langgade. Den baner vej for et nyt byggeri med ungdomsboliger, familieboliger, daginstitution rundt om karéen og inde i gården, ligesom Netto på langgaden kan udvides. Derudover kommer der en offentlig, grøn passage gennem gården med mødesteder for beboere og forbipasserende.

»Bevar landsbyen«

Det er 3F, som har til huse i ejendommen, der står bag byggeplanerne i området på næsten 11.000 kvadratmeter. De nye bygninger i højder mellem en og fem etager skal danne en afslutning af karrébebyggelserne på Mølle Allé og Valby Langgade og skabe en overgang til det gamle Valbys lave huse. Og da Valby Landsby er udpeget som et særlig værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen. Projektet kræver en lokalplan, for sådan en findes nemlig ikke – endnu. Og det er den, politikerne nu sætter skub i.

Som den eneste i udvalget stemte den konservative gruppeformand Jakob Næsager imod planerne. Han mener, at de truer Valbys unikke livsnerve: Landsbystemningen.

»Jeg har talt med lokalhistorisk forening. Her siger de, at der er gamle og unikke Valby-bygninger på matriklen. Så det lyder hult, når mine politiske kolleger siger, at de vil bevare det, og samtidig vedtager, at man kan bombe sådan et nybyggeri ned i det gamle Valby. Planerne giver ikke mulighed for, at husene ud til langgaden bliver reddet. Det er jo en helt særlig landsbykarakter, Valby Langgade har, og det risikerer at gå fløjten. For mig er det vigtigste, at Valbys gamle præg bliver bevaret, og derfor stemte jeg imod.

Vi risikerer, at alle Københavns strøggader bliver ligegyldige, hvis det bare er ens højhuse, der ligger nedad – noget, der kunne have ligget hvor som helst i Nordeuropa. Det kan vi simpelthen ikke tillade os over for eftertiden.

Jeg håber, der er rigtig mange Valby-borgere, som vil engagere sig i området, når sagen nu kommer i borgerhøring, så vi kan bevare Valbys landsbypræg. Men det kræver en massiv borgeropbakning at vælte det politiske flertal.

Tvivlende lokaludvalg

Valby Lokaludvalg blev hørt om sagen for halvandet år siden, da de første planer om at bygge ungdomsboliger i karéen var på tegnebrættet. Her lagde de vægt på Valby-borgernes udtrykkelige ønske om, »at den gamle bymidte bevarer sin karakter af tidligere landsbymiljø med lave hus i 1-2 etager, skrå tage og byggeri af selvstændige bygninger med hvert deres særpræg.

»Den nye bebyggelse har stort potentiale for at blive et eksempel både for en vellykket og en mislykket byudvikling,« skrev lokaludvalget.

Den nye plan har både gårdmiljø, almene boliger og en børneinstitution, men formanden for lokaludvalget Michael Fjeldsøe er stadig bekymret:

»Vi vil gerne have, at beboerne i området bliver inddraget så hurtigt som muligt, så man ikke venter, til vi står med en færdig lokalplan – de har nemlig ikke hørt noget, og det skylder man dem. Mange beboere er bekymrede for, at et højt hus inde i gården vil forringe lysforholdene i deres lejligheder. Lokalhistorisk forening har også ønsket, at man bevarer den gamle smedje, som ligger i gården, fordi det er en af de få af den slags bygninger, der er tilbage.

Byggeriet skal jo i hvert fald ikke komme på tværs af hele bydelens præg,« siger Fjeldsøe.

Startredegørelsens tidsplan viser, at lokalplanen kan komme i offentlig høring august til oktober i år og vedtages endeligt af borgerrepræsentationen i februar 2021.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Shoppingcentret Field‘s genåbner på mandag - med klistermærker på gulvene.

Field‘s: Vi åbner på mandag med klistermærker på gulvene

Hvis man skal vælge, vil et flertal i afstemningen blandt Østerbro Avis‘ læsere på Facebook foretrække EM i fodbold frem for Tour de France. Kampene i Danmark skal spilles i Parken.

Afstemning på Facebook: Fodbold er mere populært end cykelløb