Mejeriernes Skolemælkslegat uddeles to gange årligt og har som primært formål at støtte tiltag, der giver glade, sunde børn.
Mejeriernes Skolemælkslegat uddeles to gange årligt og har som primært formål at støtte tiltag, der giver glade, sunde børn. - Foto: PR

Scorer legat: Al-Hikma Skolen vil have køkkenhave

Eleverne i 7. klasse på Al-Hikma Skolen kan nu se frem til at få grønne fingre.

De har nemlig fået en donation på 5.000 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat efter at have ønsket at anlægge en køkkenhave på skolen.

I køkkenhaven vil det fremover være muligt blandt andet at dyrke kartofler, gulerødder, salat og ribs. Og ifølge Per Ring, der er lærer på skolen, er der er en helt særlig grund til, at det netop skal være en køkkenhave:

»Vi vil gerne have en køkkenhave, så bybørn med anden etnisk baggrund kan få fokus på sundhed og grøn mad samt lære navne på bær og grøntsager, og hvordan man dyrker dem. Arbejdet skal munde ud i, at vi laver suppe til børnene og deres forældre af grøntsagerne,« siger han.

Skolen er blandt de 29 skoler, der har modtaget et legat fra en samlet pulje på 200.000 om året. Der var 350 ansøgninger i den pulje, dommerpanelet kiggede på i denne omgang.

Legatet er sat i verden for at sætte fokus på sundhed, bevægelse og fællesskab på skolerne og i de enkelte klasser. Hver skole kan maksimalt modtage 5.000 kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ungerne hygger sig ved sneploven.13

Airport Tours: Miniputternes møde med brandsprøjterne og de store maskiner

Forsøger igen: Fodboldprofil sælger liebhaverlejlighed med rabat