Christoffer Villumsen slukker brand.
Christoffer Villumsen slukker brand. - Foto: Hovedstadens Beredskab

Tilbage i brandskolen: Unge er fyr og flamme for at begynde igen

På grund af coronasituationen har brandskolen ligesom alle andre steder været lukket i et par måneder. Og nu er det endelig blevet tid til at åbne ungdomsbrandkorpset igen. Det glæder de unge: »I har reddet mit liv, var det første jeg sagde i telefonen. For jeg har været ved at dø af kedsomhed over at gå derhjemme,« fortæller Christoffer på 13 år, der til dagligt går på Kirsebærhavens Skole. Christoffers kammerat Enes er også rigtig begejstret over meldingen: »Det føles så godt at være i gang igen,« fortæller han. Enes er 14 år og går til dagligt på Hanssted Skole.

Enes Aktas og Christoffer Villumsen fra Valby var heldige at få en plads på det seneste hold i Ungdomsbrandkorpset, som begyndte i marts måned. Glæden varede dog kort, da statsministeren blot tre dage senere lukkede hele samfundet ned, og drengene blev sendt hjem.

Succes og rollemodeller

Ungdomsbrandkorpset er Hovedstadens Beredskabs særlige tilbud til udsatte unge mellem 13 og 17 år. I en ny evaluering viser projektet flotte resultater. Forløbet gør de unge mere uddannelsesparate og til gode rollemodeller for andre unge.

»De får mere selvtillid af deres succesoplevelser og ser, at alle er gode til noget,« forklarer antropolog Marianne Nøhr Larsen, der står bag undersøgelsen.

Bevilling udløber

I 2019 blev i alt 81 nye brandkadetter fra København og Frederiksberg uddannet med en gennemførselsprocent på 91,7 pct.

De unge får to ugers fuld uddannelse i brandmandsfærdigheder samt eventuel praktik på en brandstation. Mange fortsætter i fritiden hvor Ungdomsbrandkorpset mødes ugentligt til øvelser på Tomsgårdens brandstation.

Ungdomsbrandkorpset kan køre, fordi projektet er støttet med midler fra Københavns Kommune. Støtten udløber i 2020. Ved forhandlingerne om budget 2021 skal borgerrepræsentationen tage stilling til, om projektet fortsat skal støttes.

14-årige Enes Aktas fra Hanssted Skole er på holdet.

14-årige Enes Aktas fra Hanssted Skole er på holdet. – Foto: Hovedstadens Beredskab

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Dirch Passers gamle lejlighed solgt med rabat

De unge må vente med at flytte ind i det karakteristiske runde tårn

Ungdomsboliger forsinket efter konkurs