Randbølvej skal genåbnes, men selvom beslutningen er truffet er der ikke fundet penge til det, og mange beboere er stadig ikke begejstrede for at genåbne vejen.
Randbølvej skal genåbnes, men selvom beslutningen er truffet er der ikke fundet penge til det, og mange beboere er stadig ikke begejstrede for at genåbne vejen. - Foto: FOTO: Anja Berth

At lave Randbølvej til en motorvej

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Rune Frandsen, beboer

Efter at læse de sidste par indlæg om Randbølvej i Vanløse Blader er jeg blevet bekymret. Løsningen på for meget lokaltrafik på de små veje er absolut ikke at lave mere gennemkørende trafik lige forbi en skole.

Jeg kan godt se at det er problematisk for beboerne på de små veje at der er for meget lokal trafik. Jeres løsning på dette lille problem skaber bare større problemer og er ikke gennemtænkt.

Det store problem i Katrinedalskvarteret er gennemkørende trafik. Det er et stort boligkvarter som er lavet før man lavede moderne byplanlægning.

Derfor er der alt for mange muligheder for gennemkørsel.

Ved at åbne for mere gennemkørsel skaber i et stort problem for at løse et lille problem.

Det lille problem er lokaltrafik der skal ud af kvarteret. Da Randbølvej er lukket for udkørsel mod Frederiksberg, tages de omliggende veje, Bangsbovej og Ådalsvej.

Man skaber dog et stort problem hvis man prøver at løse dette ved at åbne Randbølvej. I forvejen misbruges Randbølvej som genvej fra Frederiksberg og ud. Selv lastbiler fra Stark bruger den. Hvis du åbner den anden vej til Frederiksberg, bliver det rigtigt slemt og det kommer til at koste børn livet.

Der er en stor folkeskole (med over 900 elever), fire fritidshjem, en vuggestue, en børnehave, et plejehjem og en gade væk er hjem for blinde. Det vil sige en masse svage trafikanter.

Løsningen er ikke mere gennemkørende trafik. Trafik skal ud på de store veje (hvor de svage trafikanter ikke er), Sallingvej, grøndalsparkvej osv. Ved at åbne randbølvej skaber man en alt for nem smutvej som virkeligt mange kommer til at bruge.

Hvis du vil løse problemerne skal der være færre muligheder for gennemkørsel i boligkvarteret med svage trafikanter. I moderne byplanlægning laver man ikke gennemkørsel i boligkvartere. Man giver mulighed for at køre ind og ud, ikke igennem.

Hvis i åbner krydset Randbølvej/Grøndalsparkvej (for udkørsel fra Randbølvej) skal i samtidig lukke for gennemkørsel. Hvis i lukker Randbølvej på midten vil der stadig være mulighed for at komme ud af kvarteret, der kommer ikke udkørsel gennem de små veje (Bangsbovej, Ådalsvej) og det vil ikke være muligt at lave gennemkørsel. Det vil samtidigt være muligt at få styr på det kaos der er hver morgen med biler der holder blandt skolebørn midt på Randbølvej. De store skolebørn på Katrinedals Skole har idræt i den gamle Sporvognshal. Hvis du laver Randbølvej om til en motorvej skal skoleklasser krydse den mange gange dagligt for at komme til idræt. I forvejen er der lige bygget om på Katrinedals Skole og skolegården åbnet op mod Randbølvej.

At åbne for trafik vil betyde nedlæggelse af parkeringspladser da der ikke er plads til kørsel i begge veje når der holder biler.

Hvis der fortsat er problemer med gennemkørsel i de små veje kan man lave en bom på tværs Bangsbovej og Ådalsvej. At lave en spærring af vejen er en meget billig løsning, og den vil løse rigtigt mange problemer.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Michael Fjeldsøe på sin første tur over Folehavebroen.

Porten til København: Vartegn og sikker smutvej

Den eksplosive stigning af salg af erhvervslicenser siden digitaliseringen af p-licenser på Frederiksberg indikerer, at mange tidligere har omgået reglerne, mener SF‘s Balder Mørk Andersen.

SF: »Mere parkeringssnyd end forventet«