Ti FDF‘ere var i Nepal i ti dage for at se, hvordan Folkekirkens Nødhjælps arbejde hjælper de lokale.
Ti FDF‘ere var i Nepal i ti dage for at se, hvordan Folkekirkens Nødhjælps arbejde hjælper de lokale. - Foto: Daniel Østergaard

I Nepal med Folkekirkens Nødhjælp: »Selv noget så simpelt som en cykel kan bidrage«

Hvordan har klimaet ændret sig, og hvordan tilpasser nepalesere deres liv og levevej efter de nye vilkår som følge af klimaforandringer? Det satte Sara Bar Rasmussen fra FDF K 19 – Vanløse sig for at finde ud af.

Sammen med ni andre FDF’ere tilbragte hun derfor ti dage i Nepal for at besøge en række af Folkekirkens Nødhjælps partnere og igangværende projekter. Formålet med turen var nemlig at indsamle viden og inspiration, som kan bruges i FDF’s internationale projekt, der hedder Globus og løber frem til 2022.

Undervejs i de ti dage oplevede Sara, hvordan et murstensprojekt, der er lavet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, kunne være til gavn for et helt samfund.

»Efter jordskælvet var der mange huse, der faldt sammen, og der skulle findes en mere holdbar løsning til genopbygning. Her har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet med at finde frem til en billigere og mere bæredygtig måde at producere mursten på,« fortæller Sara Bar Rasmussen.

Ud over de store projekter, der er igangsat for at hjælpe lokalsamfundet, er det dog også de små ting, der hjælper hverdagen for ramte nepalesere:

»Selv noget så simpelt som en cykel kan bidrage til, at et lokalsamfund kan få deres afgrøder på marked og få lidt penge til at skabe sig en bedre hverdag,« slutter Sara Bar Rasmussen.

Det er muligt at støtte klimatilpasningen i Nepal ved at donere eller gå med, når Folkekirkens Nødhjælp søndag 8. marts samler ind til de områder, der rammest hårdest af klimaforandringerne. Man kan tilmelde sig indsamlingen og læse mere om projektet på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Udstillingen iTag Jorden tilbage‘ bliver til. Den kan ses fra 8.-18. marts.

Udstilling: Kvinder i Ghana og Danmark tager jorden tilbage

Sabrina Andkjær Christiansen er ny filialdirektør.

Ny filialdirektør i Arbejdernes Landsbank på Bispebjerg