Jette Hill Ludvigsen vil alligevel ikke sælge Livsstil.
Jette Hill Ludvigsen vil alligevel ikke sælge Livsstil. - Foto: FOTO: selfie grundet corona

Jette ville lukke Livsstil, men kunde overtalte hende til at lade butikken leve

Jette Hill Ludvigsen ville sælge Livvstil. Men kunderne overtalte hende til at blive. Og den lille opsang fra lokale vanløseborgere er hun glad for.

Nogle gange skal man have et spark bagi, hvis man er ved at tage en forkert beslutning.

Sådan var det for indehaver af Livsstil, Jette Hill Ludvigsen, der i forbindelse med butikkens 18-års fødselsdag diskret via et opslag på Facebook lagde et billede op af et ’Til afståelse-skilt’.

Men årvågne kunder opdagede det, og tog det resolut ned med ordene om, at de skam ikke kunne undvære Jette Hill Ludvigsen og hendes butik Livsstil.

Ludvigsen tænkte sig om en ekstra gang og har nu besluttet at lade butikken fortsætte.

Og den beslutning er hun glad, og via Facebook takkede hun alle sine kunder.

»Tak kære kunder, fordi I melder så fuldstændig klart ud, og får mig til at tænke og handle derefter. Ja jeg må lige skælde mig selv ud, og sparke mig selv (kærligt) over skinnebenet. For som I kære kunder siger; ’Du må da ikke sælge din forretning, for vi kan ikke undvære den og dig.’ For hulan, hvor I rammer mig i hjertekulen – og jeg kan jo (for pokker) heller ikke undvære jer. Nu 18 år med alle jer skønne skønne søde, sjove og mega trofaste kunder, der nyder små personligt ejet og drevet forretninger. Ja jeg er vild med jer kunder, jeg nyder min lokalitet med Livsstil på dette gode hjørne, mine møder med kanon søde sælgere, den altid positive ånd i mit arbejde med så utrolig mange forskellige mennesker der beriger hverdagen.

Jeg nyder ingen stress og jag, min store børneflok og veninder, der kigger forbi i arbejdstiden, min frihed til fuldstændig selv at planlægge og beslutte alt i en hverdag med en hjemmeboende børneflok på otte børn. Og nej, hvor tåbeligt vil det lige være at afhænde en bund solid, sund og stærk forretning ,som jeg og min elskede mor sammen har bygget op, blot fordi jeg savner mere lækkerhed i form af flere små hyggelige forretninger i gaden. Så tak til de kære kunder der bestemt og resolut fjernede afståelses-skiltet, I kender mig vist rigtig godt – for vel kan jeg ej undvære jer og min dejlige forretning.❤️ Så for pokker da, hvor skal vi stadig ses i Livsstil. I er konge og Pippi Langstrømpe her galoperer videre på krikken.«

Ja, sådan skrev journalist, foredragsholder og butiksindehaver af Livsttil Jette Hille Ludvigsen i sidste uge på Facebook og Livsstil er sprittet af, man holder afstand og du kan roligt komme forbi og finde forårstøj.

Brug i det hele taget alle de små og store butikker i Vanløse – også lige nu. De har brug for jer.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ulla fik sin pung igen med alt indhold. Pungen på billedet er dog ikke Ullas.

Ulla søger ærlig hundelufter: »Jeg har en flaske vin og noget chokolade stående kun til dig«

Tunnelskakt fra et tidligere projekt, Damhustunnellen.

Projektleder: To fluer med et smæk