Skoleleder Max Ulrich Larsen er på Damhusengens Skole hver dag, selvom den er lukket. Og så passer han de børn, der er i nødpasning samtidig med at han i virtuel kontakt med lærere og forældre.arkivfoto: Martin Sørensen
Skoleleder Max Ulrich Larsen er på Damhusengens Skole hver dag, selvom den er lukket. Og så passer han de børn, der er i nødpasning samtidig med at han i virtuel kontakt med lærere og forældre.arkivfoto: Martin Sørensen

Skolelederen under corona-krisen:»Vi spiller ualmindeligt meget bordtennis«

Skoleleder på Damhusengens Skole Max Ulrich Larsen forsøger at opretholde en disciplineret arbejdsdag med mail på faste tidspunkter til lærere og ledelse og med fokus på at motivere lærernes arbejde med fjernundervisning.

Max Ulrich Larsen sad ligesom de fleste af os hjemme i sofaen onsdag aften forrige uge, da statsministeren meddelte, at skolerne lukkede i hvert fald 14 dage.

»Shit mand, tænkte jeg. Og så ringede jeg til mit ledelsesteam, til tillidsmanden og skolebestyrelsen,« fortæller Max Ulrich Larsen.

Mandag 16. marts var det så første reelle lukningsdag for skolerne, og Max Ulrich Larsen fik travlt med at skrive til lærerne og sørge for, at der var planlagt fjernundervisning.

Forældreopbakning

»Vi har fået stor ros fra forældrene, og jeg er meget imponeret over mine medarbejdere. Jeg bliver lidt træt i hovedet når jeg hører i medierne, at folkeskolen ikke kan følge med til fjernundervisning. Det har vi, Gud være lovet, jo heller ikke nogen tradition for i folkeskolen. Og lige nu er krise-tid, men heldigvis har vi god opbakning her på skolen med fjernundervisning og faste lektier,« siger Max Ulrich Larsen.

Trods en forandret hverdag forsøger han at holde en disciplineret arbejdsdag med mails til medarbejdere på faste tidspunkter, ligesom han tager telefonen når forældrene ringer.

Og så er han med i skolens pasningsordning, hvor de lige nu har tre børn i nødpasning. De er mellem seks og ni år og børn af forældre i sundhedsvæsenet.

»Vi deler dagen op med leg og skoleting. Vi spiller ualmindeligt meget bordtennis, for der er man ikke tæt på hinanden, og vi spritter battene af. Så laver vi turneringer og har det sjovt. Men nu har jeg lige fundet nogle chokolademælk i køleskabet. Så nu tror jeg at jeg tager børnene med ned til Damhussøen for at gå en tur.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ingen forårsfest med røde faner i Fælledparken i år.

Coronakrise: 1. maj aflyst i Fælledparken

Turnuslæge på Amager Hospital, Emily Cathrine Wenande, modtager og behandler mennesker med stærk mistanke om coronasmitte.

Emily fra Amager Hospital: It‘s paybacktime til Danmark!