Søren Lorenzen fra Locals Kaffebar er dybt taknemmelig for de trofaste kunder.
Søren Lorenzen fra Locals Kaffebar er dybt taknemmelig for de trofaste kunder. - Foto: FOTO: Anja Berth

Ejer af kaffebar i en coronatid: »Jeg er så taknemmelig over alle mine søde kunder«

Én kunde ad gangen, masser af håndsprit og fremragende vejr. Det er Søren Lorentzens opskrift på, at hans nyåbnede kaffebar er i vigør.

Heldet følger den flittige, siges det, og heldet følger åbenbart også den kloge.

Søren Lorentzen, der er indehaver af kaffebaren Locals, har sin egen strategi i at overleve som forretning i en corona-krise.

Via de sociale medier har han siden corona-krisen fik tag i Danmark været flittig til at poste daglige billeder af hjemmelavede romkugler eller nypressede juicer, som man kunne købe med hjem eller med på gåturen.

I stedet for at lukke kaffebaren helt, har Søren Lorentzen valgt at holde åbent et par gange om ugen før take-away. Og at dømme på resterne af tebirkesene har det været en god idé. Folk strømmer itl, og de er gode til at vente udenfor. Søren vil nemlig kun have én kunde ind ad gangen, og der står masser af håndsprit og servietter på disken. Kaffen kan man få med i en kop, og det er der flere, der synes godt om.

»Nu har jeg også været heldig med vejret, men jeg er så taknemmelig over alle mine søde kunder, der kommer og støtter mig. Forleden kom der en og købte en kop kaffe, men han ville ike have den, han sagde at det var hans bidrag til at støtte mig. Jeg bliver helt rørt over sådan noget. Det er fantastisk og jeg må sige, at den opbakning jeg har fra mine kunder er helt ubeskrivelig,« siger Søren Lorentzen.

Hårdt for familien

Han er selv familiefar og det er straks en anden ting, med en delesøn og to meget små børn, der skal have opmærksomhed.

»Nu er min kone sendt hjem med løn, så hun passer børnene, men det er virkelig hårdt at de ikke kan komme i institution,« siger Søren Lorentzen.

Han undgår ordet corona, og vil hellere se frem.

»Som jeg siger til mine kunder – jeg bruger ikke c-ordet, men vi ses på den anden side,« siger Søren Lorentzen.

Locals Kaffebar holder åbent et par gange om ugen – man venter udenfor, hvis der er andre kunder i forretningen og holder afstand. Følg ham på Facebook for at se åbningstider etc.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
De to piger holder afstand og bruger fodboldmålet til at lave armøvelser

Når træningsfaciliteterne er spærret af, må Sara og Thale finde på andre fitnessmåder

Det er her på institutionen ¿Børneambassaden¿ på H.C. Ørsteds Vej, at nødpasningen finder sted.

Frederiksberg indfører døgnåben nødpasning