Gurli har boet i Vanløse siden 1972 og har været kunde hos Salon Ego i ti år. Hun havde glædet sig usigeligt til at blive klippet igen. Her er det Trine, der tryller med saksen.FOTO: Anja Berth
Gurli har boet i Vanløse siden 1972 og har været kunde hos Salon Ego i ti år. Hun havde glædet sig usigeligt til at blive klippet igen. Her er det Trine, der tryller med saksen.FOTO: Anja Berth

Frisør på genåbningsdagen: »Vi har virkeligt været svære at undvære«

Annika Skotte fra Salon Ego blev kimet ned af kunder, da regeringen åbnede for at frisører, tandlæger og fysioterapeuter kunne åbne igen. Vi var med første arbejdsdag hos Annika Skotte.

Gurlis gråhvide lokker falder ned på gulvet som fin dalende sne. Det er længe siden, det var 11. marts, og landet lukkede ned. Nu trænger forårsfrisøren til en omgang og frisør Trine klipper, reder og fønner det fine hår indtil Gurli glad kan se sig selv i spejlet med nyt flot hår.

Salon Ego på Jernbane Alle har ligesom alle andre frisører i landet været lukket på grund af corona og først i dag, mandag 20. april åbnede de igen. Med håndsprit, afstand og information til både ansatte og kunder, så alle føler sig trygge.

Først klokken 14.30 kan indehaver Annika Skotte holde dagens første pause. Den bruges på en kop kaffe i solen.

»Det har været vildt at mærke, så meget vi har været savnet. Da det blev medlt ud fredag, at vi måtte åbne i dag, blev jeg kimet ned af kunder, og mange skrev også til mig. Jeg har forsøgt at svare dem alle, men vi er fuldstændigt booket nu,« siger Annika Skotte.

Hun er 38 år og bor selv i Vanløse. Salonen åbnede hun for 13 år siden og hun har netop åbnet en ny i Valby.

Hun har tabt omsætning på nedlukningen – men hvor meget, vil hun ikke ind på. Alle medarbejdere er sendt hjem med løn men med en lille lønnedgang.

»Så undgik vi at fyre nogen,« siger Annika Skotte, der er glad for at være tilbage sammen med hele sit personalet, der har travlt med kunder og nye bestillinger.

Indtil videre er der ingen håbløse frisurer, fordi folk har forsøgt sig med deres eget klip – de fleste kunder har holdt pinen ud og levet med deres hår, selvom det trængte til at blive klippet. Men nu kan de komme til frisøren.

»Det har da været en underlig tid, men jeg synes, at de retningslinjer vi har fået, selvom det var sent, har været fine. Nu glæder vi os bare til at få en stor gin tonic i baglokalet, når vi har fyraften,« griner Annika Skotte og gør klar til næste kunde, der med et fingerstrøg demonstrerer hvor meget hendes hår er vokset.

Tilbage hos Gurli lægger frisør Trine saksen et kort øjeblik.

»Jeg tror aldrig vi har klippet så meget hår af på én dag. Det er helt vildt så travlt vi har haft – det er dejligt. Jeg har haft flest korthårsfrisurer, men hvis man lagde al håret sammen har jeg nok klippet en meter af.«

Annika Skotte blev kimet ned af kunder, da det kom ud, at frisører måtte åbne igen. Selv trænger hun med egne ord til at blive klippet. FOTO: Anja Berth

Annika Skotte blev kimet ned af kunder, da det kom ud, at frisører måtte åbne igen. Selv trænger hun med egne ord til at blive klippet. FOTO: Anja Berth

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Fra på torsdag vil legepladsen i København Zoo igen vrimle med børn, når Haven åbner portene for Frederiksberg Kommunes børnehavebørn.

Zoo åbner portene for Frederiksbergs børnehavebørn

Plastikpose-frit Amager mangler dig til at sy muleposer

Rigeligt med tid i coronatiden? Hjælp Amager med at sy flere stofposer