Josephine ganger på japansk med lyserødt farvekridt.
Josephine ganger på japansk med lyserødt farvekridt. - Foto: Foto: Anja Berth

Når pladsen er trang, tager halvdelen af klassen på asfalten

Damhusengens Skole bruger lokalsamfundet til at holde skole. Vi var med, da 4. D lærte at gange på japansk på rullehockeybanen.

Lærer Tine Engstrøm har fået grøn kridt på næsen. Matematiktimen foregår denne mandag formiddag på asfalten, og den vanlige klassevæg som kulisse er skiftet ud med graffitivæggen.

Siden påskeferien har elever til og med 5. klasse måtte komme i skolen, men på grund af coronasmittefare har Damhusengens Skole besluttet at dele klasserne i hold.

Så mens halvdelen af 4. D har undervisning hjemme på skolen, er den anden halvdel af klassen taget med deres lærer Tine Engstrøm på asfalten for at lære at gange på japansk.

Klassen står i en rundkreds, og i midten skiftes lærer og en af eleverne til at forsøge at gange på japansk. Det ser indviklet ud, men ved hjælp af farvekridt og kyndig vejledning får eleverne hul på opgaven.

»Vi har om Japan lige nu, og nu skal vi hjem og lave soduko,« siger Tine Engstrøm, der har været lærer i 33 år og for alvor har måtte tænke kreativt i denne tid.

»Der er nogle facebook-grupper med ideer til læringsmodeller i denne tid, og så må man jo bare tænke ud af boksen,« siger Tine Engstrøm.

Eleverne er glade for at være med.

»Det er mærkeligt men også sjovt og vi er vant til at være meget indenfor, så det er sjovt,« siger Sebastian, der også er glad for at være i skole igen.

»Det var rigtigt kedeligt at være hjemme så længe,« siger Sebastian.

Fokus på at være sammen

Skoleleder for Damhusengens Skole, Max Ulrich Larsen, har siden corona-krisens start gjort meget for at løfte en samfundsopgave og nu, hvor de mindste af elverne er tilbage, er det vigtigste at have fokus på at være sammen igen. Og at man sagtens kan have undervisning udenfor.

»Faglighed er ikke det samme som boglighed, og vi har set, at man sagtens kan have matematik i et bed. Men det er stadig matematik. Når vi er udenfor, mindsker vi smitterisikoen, og samtidig lærer vi at være sammen igen efter mange uger, hvor vi var hjemme,« siger Max Ulrich Larsen, der har en stor ros til alle lærerne, som tænker i anderledes måder at undervise på.

»Vi løfter en samfundsopgave, og vi overholder alle sundhedsmyndighederens anbefaling. Men jeg vil ikke stå tilbage på den anden side med børn, der har fået angst for bakterier eller snot, så jeg gør meget ud af fortælle lærerne, at de ikke skal have fokus på håndvask eller at spritte af. Det skal bare gøres og så man ikke tale mere om det. Det er lærernes ansvar og ikke børnenes,« siger Max Ulrich Larsen.

Masser af luft og plads i matematiktimen.

Masser af luft og plads i matematiktimen. – Foto: Foto: Anja Berth

Eleverne har glædet sig til at se hinanden, og de holder afstand, selvom det er svært.

Eleverne har glædet sig til at se hinanden, og de holder afstand, selvom det er svært. – Foto: Foto: Anja Berth

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Direktør Jon Diderichsen bønfalder danskerne om at bidrage med et beløb for at redde dyr og planetens eksistens.

Nødråb til danskerne: Red dyrene og planeten fra konkurs

Siden efteråret sidste år har Belinda Rasmussen oplevet, at der er blevet stjålet personlige ting fra hendes afdøde mands grav her på afdeling M på Assistens.

Gravtyveri: »Hvordan kan man få sig selv til at stjæle fra et gravsted?«