Elisa B. Nedergaard har arbejdet i Magasin i årevis og har bunker af tøj med prismærker i, som hun aldrig har brugt.
Elisa B. Nedergaard har arbejdet i Magasin i årevis og har bunker af tøj med prismærker i, som hun aldrig har brugt. - Foto: Anja Berth

Sjældne catwalk-fund og grå filthat

Christel og Elisa brugte Kristi himmelfartsdag på at sælge ud af deres garderobe ved et privat have-loppemarked.

Det er som at gå ind i en tøjbutik. Bare udenfor.

Det er torsdag formiddag på Havdrupvej 145 – alle har fri, bortset fra solen, der kaster glans over de sirligt sorterede bunker af tøj.

»Jeg har allerede solgt for 1800 kroner,« siger Elisa B. Nedergaard, da Vanløse Bladet kommer forbi kun et par timer efter loppemarkedet åbnede klokken 10.

Elisa B. Nedergaard har sammen med sin veninde og bofælle Christel Nielsen Heiselberg holdt flere loppemarkeder, men på grund af coronakrisen har de holdt en pause. Nu åbnede de for første gang op for loppesalget, men dog udenfor i deres have på Havdrupvej 145.

Og der var mange lokale især kvinder, der cyklede forbi og gik på jagt efter et par nye, brugte bukser eller en leopardmønstret nederdel.

Sko var der også mange af, men Christel og Elisa bruger 36-37, så det var der ikke meget salg i.

»Vi er glade for igen at kunne holde loppemarked, og vi håber, at vi snart kan komme ud på de store loppemarkeder,« siger Christel Nedergaard.

Hjemme hos journalisten var der også jubel, da den udsendte reporter kom hjem med en Tommy Hillfiger bluse, der efter sigende var limited edition, designet af modeikonet Zendaya.

Så gjorde man en 15-årig glad.

Christel Heiselberg havde glædet sig til igen at sælge ud af gemmerne. Samtidig kunne man nyde solen.

Christel Heiselberg havde glædet sig til igen at sælge ud af gemmerne. Samtidig kunne man nyde solen. – Foto: Anja Berth

Bukser og nederdele i alle nuancer.

Bukser og nederdele i alle nuancer. – Foto: Anja Berth

Mange lokale vanløsekvinder kiggede forbi.

Mange lokale vanløsekvinder kiggede forbi. – Foto: Anja Berth

Tommy Hillfiger-trøjen fik ikke lov at blive liggende ret længe.

Tommy Hillfiger-trøjen fik ikke lov at blive liggende ret længe. – Foto: Anja Berth

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Der er ikke meget grønt på Fugleøen.

Skarven har atter sat sig på Fugleøen

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er win-win, at vi kan hjælpe København Zoo i en svær tid,« siger 2. viceborgmester og formand for undervisningsudvalget, Michael Vindfeldt (S).

Kommunen køber zookort til alle byens folkeskoleelever