Københavns Kommune skal nu tage imod uledsagede flygtningebørn.
Københavns Kommune skal nu tage imod uledsagede flygtningebørn. - Foto: Bilal Hussein/AP/Ritzau Scanpix

København skal tage imod uledsagede flygtningebørn fra lejre i Grækenland

Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.

Af socialborgmester Mia Nyegaard (R)

Selvom medieinteressen er stort set forsvundet, udspiller der sig stadig en humanitær katastrofe i de overfyldte flygtningelejre i Grækenland og ved den græsk-tyrkiske grænse.

Flygtninge og migranter lever under umenneskelige forhold, og måske værst af alt er der i lejrene en stor gruppe af uledsagede flygtningebørn.

Jeg mener, at København skal række ud og tilbyde at tage imod nogle af de uledsagede flygtningebørn, som er strandet i lejrene.

Ti europæiske storbyer, deriblandt Barcelona og Amsterdam, har fået nok af passivt at se til. De ti byer har i regi af det såkaldte Eurocities netværk, som består af 140 større byer i Europa, skrevet et offentligt brev til EU-toppen.

Budskabet til parlamentets førstemand David Sassoli, kommissionens spids Ursula von der Leyen og Rådets leder Charles Michel er klart:

Byerne melder sig klar til at samarbejde om at modtage uledsagede flygtningebørn fra lejrene i Grækenland.

København er også med i Eurocities, og selvfølgelig bør vi i København også tilslutte os initiativet fra de ti byer.

Derfor har vi i Radikale Venstre foreslået, at overborgmesteren skal kontakte udlændinge- og integrationsministeren for at gøre det muligt for København at tilslutte sig initiativet.

Det lykkedes heldigvis med en enkelt stemmes flertal at få opbakning til forslaget i Borgerrepræsentationen.

Det glæder mig, og jeg håber også, at andre danske byer vil følge trop. For selvfølgelig har Europas byer i et samarbejdende netværk mulighed for at tage sig af nogle af verdens mest udsatte børn.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
I dag bliver rummet under ‘Buen’ brugt til en masse kulturelle arrangementer, men i går aftes tilkendegav et flertal på Københavns Rådhus, at de gerne vil undersøge mulighederne ved eventuel nedrivning af Bispeengbuen.

Bispeengbuen er et skridt tættere på nedrivning

Svanemøllen Strand er klar til sommerens gæster

Svanemøllestranden er gjort bikiniklar