I forestillingen ‘Kvinnan Som Är Jag’ inviterer den svenske sanglærke Lisa Nilsson publikum inden for i sin verden, oplev hende i Glassalen fra 5.-7. marts.
I forestillingen ‘Kvinnan Som Är Jag’ inviterer den svenske sanglærke Lisa Nilsson publikum inden for i sin verden, oplev hende i Glassalen fra 5.-7. marts. - Foto: Benedicte Lorenzen

Åbenhjertig Lisa Nilsson: »Når jeg giver hele mig selv, føler jeg mig fri«

‘Himlen runt hörnet’ sang Lisa Nilsson i 1992, og med ét var hun forvandlet til en popdiva. 28 år senere ser hun nu tilbage på en karriere, hvor hun langtfra altid havde sig selv med. Det sætter hun fokus på i forestillingen -Kvinnan Som Är Jag-

Dybden og eftertænksomheden stråler ud af de brune øjne, der nærmest uden ord fortæller historien om en kvinde, der har taget stilling. Til sig selv. Til sit liv. Til sin væren i verden. Nu er det her bestemt ikke en historie uden ord, for faktisk har svenske Lisa Nilsson rigtig meget på hjerte.

Vi møder den talentfulde multikunstner en onsdag eftermiddag i Glassalen i Tivoli, hvor hun om få uger er aktuel med sin egen første forestilling ’Kvinnan Som Är Jag’. En forestilling, der gør op med illusionen om, at Lisa Nilsson er hende den skandinaviske popdiva, der i 90’erne blev kendt for pladen ’Himlen Runt Hörnet’.

»Jeg blev ikke født i 1992, da pladen udkom. Jeg er opvokset i 1970’erne, hvor politik, atomkraft og protester fyldte mit liv. Min opvækst foregik på venstrefløjen, og vi havde aldrig ret mange penge. Det var virkelig en barndom langt fra glamouren, og pludselig i begyndelsen af 20’erne bliver jeg så sendt ud på noget af en klasserejse, hvor jeg lander midt i den overdådige overklasse,« fortæller hun eftertænksomt og tilføjer:

»Det var lidt af en Askepot-oplevelse at blive hele Skandinaviens diva. Selvfølgelig betyder den store bekræftelse noget, men nærmest lige efter pladen var udkommet, havde jeg lyst til at komme videre, for jeg befandt mig ikke godt i den rolle, jeg var havnet i. Det var ikke populært, og jeg følte, at branchen og publikum forventede, at jeg ville underkaste mig den rolle, selv om den kun udfyldte 20 procent af,hvad jeg selv mente, jeg kunne og havde lyst til.«

»Folk har fået mig bidder«

At popikonet blot var én rolle i lang række af personligheder, tog det Lisa Nilsson mange år selv at blive klar over. Sangeren. Skuespilleren. Danseren. Forbilledet. Alle var de en del af helheden, og ofte har man kunnet opleve dem i forskellige sammenhænge. Men aldrig tidligere har Lisa Nilsson åbnet døren på vid gab til det hele menneske, hun er. Det gør hun nu i showet ’Kvinnan Som Är Jag’:

»Man kan godt sige, at den her forestilling er en åbning til mine personligheder. Jeg siger til publikum, at de er velkomne i min verden, og jeg tager imod dem med hele pakken. Når jeg har behov for at lave sådan en forestilling, er det fordi, jeg vil være et helt menneske. Det har frustreret mig i 30 år, at jeg ligesom har været nødt til at vælge et stykke personlighed ad gangen og så samtidig være bange for, om det nu var velkomment. Folk har altid fået mig i bidder, og nu får de det hele serveret. De vil også få bidder, de aldrig har set før,« fortæller hun.

Buskisbukserne under kjolen

Når Lisa Nilsson i dag ser tilbage på sit liv, ser hun tydeligt, hvordan hun i alle årene forsøgte at underkaste sig den rolle, hun følte, en given situation krævede. Og selv i dag, oplever hun konstant, at folk placerer hende i en bestemt rolle. Ofte som den alvorlige Lisa, der i 1992 brød den musikalske lydmur. En version, der ikke rummede meget af den humor, som den hele Lisa nu bobler af:

»I mit show viser jeg mig selv i rollen som komiker, og det er en rolle, som min familie og venner sagtens genkender, men som aldrig rigtig har været ude i offentligheden. En dag slog det mig bare, at det altid kun var til nytårsaftner og fødselsdage, at den sjove personlighed fik lov at udfolde sig. Sådan skulle det ikke være,« siger hun.

Humoren er da også en kærkommen makker på scenen, når Lisa Nilsson gør op med de mange illusioner, der er skabt om hende:

»Jeg kan godt lide kontrasten, der opstår, når man optræder i den helt rette divakjole fuld af glimmer og samtidig tillader sig at optræde som komiker. I Sverige har vi et udtryk, der hedder ‘Bus-kis’. Det er lidt et gammeldags udtryk om corny jokes. (Morfarjokes, red). En aften, jeg stod på scenen, havde jeg netop fået både mit band og publikum til at grine, og så fandt jeg pludselig på at hive op i kjolen og konstatere, at jeg da vist havde buskisbukserne på i aften, og det var meget populært, så nu er det ligesom blevet en joke, folk forventer, jeg har med,« fortæller Lisa Nilsson og smilet breder sig i de brune øjne.

De selvcensurede forhold

’Kvinnan Som Är Jag’ indledes med en fortælling om Lisa Nilssons kærlighedskamp med mændene, hvor hun ofte kun har givet den tredjedel af sig selv, som hun på forhånd havde vurderet, ville opfylde den udkårnes behov.

»Jeg kan tydeligt se genkendelsen brede sig i salen, når jeg fortæller, hvordan jeg ofte har begrænset mig selv i et forhold, så han kunne føle sig stor. For mig har det dog aldrig fungeret at censurere sig selv for at leve op til andres behov. Et stykke tid inde i forholdet sker der nemlig altid det, at de kvinder i mig, der ikke fik lov at følge med ind i forholdet, de går rundt ude i haven som hyæner og væser, ‘Hvad med os? Vi har også behov’. En dag gik det op for mig, at jeg både censurerede mig selv i mit arbejde og i mine kærlighedsforhold. På forskellige måder, men jeg har censureret dele af mig selv væk,« fortæller Lisa Nilsson, der i mange år har levet alene med sin datter, som er det eneste evige i hendes liv. Det eneste, hun aldrig giver slip på.

Men hvorfor har hun besluttet at dele sit indre med hele verden?

»Når jeg går op på scenen og giver publikum hele mig selv, alle facetterne, så føler jeg en frihed. Jeg føler mig stærk i det. Jeg tror, det kommer af et behov for at vise, at det ikke kun var den lille Lisa Nilsson-version, som var god nok, det var hele pakken. Som hel kunstner er jeg større, end når jeg kun hende, der udgav en plade i 1992,« lyder svaret, og de brune øjne fortæller videre på historien om kunstneren med de mange facetter.

Oplev Lisa Nilsson i forestillingen ’Kvinnan Som Är Jag’, der bliver sat op i Glassalen i Tivolig 5., 6., og 7. marts. Læs mere på Tivoli.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Laura Loop har flyttet 21 gange i sit 29-årige liv. Nu har hun endelig fundet hjem i Nordvest.

»Min mor var først rigtig bange, da jeg sagde, at jeg overvejede at flytte til Nordvest«

Sommerstemning ved Pasteur i 2018.

Trods retssag: Vinbar på Trianglen fortsætter foreløbig