RoofTop udstiller hver måned ny poesi på toppen af Kødbyen
RoofTop udstiller hver måned ny poesi på toppen af Kødbyen - Foto: René Mølskov

Udstilling: Hvad med alt det, der kunne have været?

RoofTop bliver endnu en gang beriget med ny poesi. Kristofer Hultenberg udstiller fra 25. maj til 26. juni på det lidt alternative galleri på toppen af Kødbyen ’RoofTop’.

Kristofer Hultenbergs værk ’Det gældende er et lille sted’ fokuserer med skrift i sort på hvidt opmærksomheden mod abstrakte forestillinger. ’Det gældende er et lille sted’ udspringer fra refleksioner, Hultenberg har gjort sig om maleriets karakter.

»Ligesom virkeligheden i øvrigt optræder maleriet altid på én specifik måde på et givent tidspunkt. Alle indtryk vil bestandigt være ét konkret ud af mange mulige. Det gældende er dermed en omstændighed eller en tilstand, der mere eller mindre adskilt fra andre scenarier, opleves enkeltstående,« skriver RoofTop i en pressemeddelelse.

Værket forholder sig både til det, der eksisterer, men også alt det, der kunne have været.

’Det gældende er et lille sted’ præsenterer forestillingen om parallelle virkeligheder, der i en endeløs række af muligheder trænger sig på.

Virkeligheden bliver en svimlende lille prik ud af de ufattelige antal af andre potentialer.

Den svenske kunstner

Kristofer Hultenberg er født i 1971 og er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han bor og arbejder til dagligt i København.

Han arbejder mest med maleri, skulptur og tegning.

Hultenberg udstiller som en del af RoofTop International, der har til formål at give kunstnere med udenlandsk perspektiv, men med en dansk tilknytning, ordet.

Hvis du ikke kender til RoofTop, er det en udstillingsplatform beliggende i Den Hvide Kødby i København. Platformen er et 12 meter langt lysskilt, som er på toppen af adressen Ingerslevsgade 84 A. Lysskiltet var i 2019 udstillingsplads for 10 kunstneriske udsagn over 10 måneder. I 2020 kan du opleve syv forskellige værker på platformen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hunde ramt af parvo-virus må gennemgå en ganske intensiv behandling. Dette billede er dog ikke taget på Valby Dyreklinik, skal vi understrege.

Dræbervirus hærger blandt hunde: »Uden behandling overlever de færreste«

Det skal være forbudt at løbe i Frederiksberg Have, mener borger.

Borger klar på forbud: »Jeg er blevet løbet ind i to gange«