Rysensteen Gymnasium
Rysensteen Gymnasium - Foto: Arkivfoto: Michael Paldan

Corona: Gymnasieelev blandt de danske smittede

En gymnasieelev er testet positiv for coronavirus efter skiferie i Italien fortæller DR Nyheder.

Af René Mølskov

rem@minby.dk

Der er ifølge dr.dk tale om en elev fra 3. g på Rysensteen Gymnsaium på Vesterbro.

Han havde været på skiferie i Italien i uge 7.

Rektor på Rysensteen Gymnasium, Gitte Transbøl, fortæller til DR Nyheder, at hun fik beskeden i onsdag morgen.

»Jeg har talt med eleven og med Sundhedsstyrelsen, og jeg har orienteret elever og lærere via vores netværk, om at det er sket, og hvordan vi skal forholde os til det, siger rektoren, som fortæller, at eleven efter omstændighederne har det udmærket,« siger hun.

Læs historien på DR:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/coronavirus-gymnasieelev-i-koebenhavn-blandt-smittede

Fra Rysensteen Gymnasium er yderligere fire elever blevet sendt hjem i karentæne, da de var sammen med eleven i weekenden.

»Generelt tager vi det stille og roligt, men der selvfølgelig nogle, som bekymrer sig. Jeg har talt med nogle af eleverne fra hans klasse. Når hele klassen bliver samlet klokken 14.00, så går jeg op og taler med dem allesammen,« fortalte hun til DR Nyheder.

Drengen var ikke i skole efter weekenden, da symptomerne brød ud i weekenden. Derfor er kun de fire elever, han var sammen med i weekenden sendt i karantæne.

Der er knap 1.000 elever på gymnasiet på Vesterbro.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Dan Rachlin.

Dan Rachlin vender plader ved discofest

Iris, Flemming og John ved de haver, som nedlægges i byggeperioden.

Haveforening i chok over planer om skybrudstunnel