Vesterbrogade 59 er ikke længere til salg. FOTO: René Mølskov (arkiv)
Vesterbrogade 59 er ikke længere til salg. FOTO: René Mølskov (arkiv)

Økonomiudvalget dropper salg af det gamle bymuseum: Det lysner for Musikhuset København

Tirsdag besluttede Økonomiudvalget at standse salget af Vesterbrogade 59, der tidligere husede Københavns Bymuseum. Dermed sagde de forskellige tilbud om at købe det gamle palæ – og det tegner lyst for de drømme Musikhuset Københavns har.

Der har været mange interesserede købere til det gamle palæ på Vesterbrogade 59, der tidligere husede Københavns Bymuseum.

Blandt andet har ejendomsinvestoren Steen Mengel i sidste uge meldt ud i Berlingske at han, med opbakning fra producer Remee Jackman, Aros-direktør Erlend Høyersten og musikchefen for Copenhagen Phil, Peter Lodahl gerne ville lave et privatejet ’multikulturhus’ ved navn VBRO59.

Også Vesterbro Sogn og Folkekirken har her i Vesterbro Bladet forklaret deres ønske om at købe huset og omdanne det til et forsamlingshus for hele bydelen.

Men det blev altså slet ikke til et salg i denne omgang.

I stedet har Økonomiudvalget enstemmigt vedtaget at standse salget. Og det tegner lyst for Musikhuset København.

Første ja til Musikhuset

Musikgruppen København har flere gange været med til fremvisninger på Vesterbrogade 59. FOTO: René Mølskov (arkiv)

Musikgruppen København har flere gange været med til fremvisninger på Vesterbrogade 59. FOTO: René Mølskov (arkiv)

Kultur- og fritidsborgmester Fransisa Rosenkilde har tidligere fortsalt om sin begejstring for ideen om et musikhus, der er drevet af ildsjæle og hvor bygningen fortsat er ejet af Københvans Kommune. Og itil Politiken siger Socialdemokratiets politiske ordfører i København Jonas Bjørn Jensen;

»Vi har stemt, som vi gør, fordi vi mener, at det projekt skal have en chance for at vise sit værd og sin bæredygtighed. Initiativtagerne har over de seneste måneder overbevist os om, at de kan bidrage med noget til København, som vi mangler i dag«, siger han til Politiken.

Inden bygningen definitivt ikke længere er til salg, skal borgerrepræsentationen godkende indstillingen fra økonomiudvalget.

Den store sal kommer måske snart til at lægge lokaler til koncerter. FOTO: René Mølskov (arkiv)

Den store sal kommer måske snart til at lægge lokaler til koncerter. FOTO: René Mølskov (arkiv)

Og dernæst venter der en beslutning på Overførselssagen om at dække det økonomiske hul på omkring 17 millioner kroner. Salget af bygningen skulle nemlig ifølge planerne have været medfinansierende til flytte bymuseet til deres nuværende nye lokaler i Indre By.

Jubel i Musikhuset

Viktor Wennesz fra styregruppen i Musikhuset København har sammen med de mange andre bag ideen kæmpet i lang tid for at overbevise politikerne om, at det er den rigtige beslutning, at lave et ’Musikhuset København’.

»Jeg er helt oppe og køre over det. Det er den smukkeste opbakning, man kan forestille sig og en kæmpe kudus end denne her,« siger han.

For ham at se, er det dog ikke kun en hyldest og ære for de mange mennesker bag Musikhuset. Det er også en gave til hele København.

»Politikerne har givet København en kæmpe mulighed for at etablere noget ganske unikt. Noget, der ikke er nogen andre steder ude i Europa.« siger han og uddyber:

»Det at skabe et aktivt centrum for den akustiske musik, hvor man kan samle energien og kræfterne, er ganske særligt. Huset skal være et levende hus med café, og det skal være et mødested for københavnerne. Samtidig skal det være et sted for freelancere, hvor de kan kan mødes og skabe nye projekter. På den måde får vækstlaget en mulighed for at etablere sig bedre.«

Går i gang med nu

I Musikhuset København er de ikke i tvivl om, at der venter dem et kæmpe arbejde.

»Vi er virkelig glade for beslutningen, men det lægger også et stort pres på os. Nu skal vi gå fra visioner og ideer til et helt konkret projekt,« siger han.

Også Michala Petri har meldt sig i opbakningen til Musikhuset København. FOTO: René Mølskov (arkiv)

Også Michala Petri har meldt sig i opbakningen til Musikhuset København. FOTO: René Mølskov (arkiv)

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
18-årige Kamma Greve Petersen (t.v.) og 19-årige Ida Stigsnæs Sørensen ved indgangen til Lindevangsparken. Med sig har de Zika. Bemærk de blå engangshandsker. Der tages ingen chancer i disse coronatider.

Hjælp til karantæneramte hundeejere: Ida og Kamma lufter vovserne

Netto på Lyngbyvej onsdag aften 11. marts.

Ledige skal skaffes job i supermarkeder