Ejer af HandcraftedCPH, Anders Forup, er taknemmelig for den støtte, lokalområdet har udvist under corona-krisen.
Ejer af HandcraftedCPH, Anders Forup, er taknemmelig for den støtte, lokalområdet har udvist under corona-krisen. - Foto: PR

Butiksejer får lokal støtte i krisetid: »Folk er bare så sindssygt søde«

Mange butikker er hårdt ramt under corona-krisen, som har gjort et gevaldigt indhug i omsætningen hos de fleste erhvervsdrivende.

Derfor kan det være svært at bevare det gode humør, men på Vesterbro har borgernes støtte gjort en afgørende forskel. Blandt andet for Anders Forup, der driver smykkeforretningen HandcraftedCPH på Sønder Boulevard. Han fortæller, at opbakningen til hans forretning har været overvældende.

»Støtten fra lokalområdet og fra vores følgere på sociale medier har gjort en verden til forskel. Om det så har været i form af et køb, en virtuel high-five eller et like på Instagram, så gør det, at man kan holde humøret oppe, og det giver en troen på, at vi nok skal klare krisen. Folk er bare så sindssygt søde, og det opdager man virkelig i ekstreme situationer, som den vi oplever lige nu,« siger Anders Forup.

Sammenhold er nøglen

I skrivende stund har Danmarks Statistik ikke nogen præcise tal på, hvor mange virksomheder der er gået konkurs under corona-krisen. Men statistikkontoret vurderer dog, at antallet af konkurser uden tvivl er påvirket af den nuværende situation.

Den virkelighed har også indfundet sig på Vesterbro, hvor lokale butikker og cafeer går og frygter, at de må dreje nøglen om. Ifølge Anders Forup har det lokale sammenhold dog været med til at holde dampen oppe.

»Det er ingen hemmelighed, at coronakrisen har enorme konsekvenser for alle de lokale butikker og cafeer, som vi besøger til daglig. Noget, som har fået flere steder til at frygte, at de efter corona-krisen må dreje nøglen om. Dog viser det sig, at vi trods alt kan og vil rigtig meget sammen – også på afstand,« udtaler Anders Forup.

HandcraftedCPH holder fortsat åben trods corona-krisen – dog færre dage om ugen og med et begrænset antal gæster i butikken.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bloddonorer skal ikke frygte at give blod.

Corona-krise: »Blodbanken er et trygt sted«

Viggo Rivad skrev sine erindringer om besættelsestiden inden hans død.

Besættelsen: »Jeg fik et par flade og blev løsladt«